https://imgix.femina.dk/media/1bdbf5e710c24346bbb82aeaab140730.jpg
Kærlighed og sex

Den gode mand gør dig glad

2. december 2011
af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
Foto: All Over Press
Du kan være helt sikker på, at han er den rette, hvis han gerne vil stille dig tilfreds

Det kan være stor forskel på definitionen af den perfekte mand alt efter kvinde. Men helt universelt for de gode mænd gælder det, at han er god til at opfylde dine behov, ifølge ekspert.

- Han behøver ikke nødvendigvis at være en god mand, fordi han giver dig komplimenter. Den gode mand ser hvem du er, hvad der sker i dig, og gør dig glad - om det så er sushi eller massage. Han siger til dig, at du ser godt ud eller rører dig på halsen, hvis det er det, som du kan lide, siger parterapeut Rikke Thuesen til Alive.dk.

Den rigtig gode mand nørder ligesom med sin kvinde ved at gå i detaljer med hende. Hvis det betyder meget for dig at få at vide, at du ser dejlig, så vil det derfor også være en del af det, som han gerne vil gøre godt for dig - også selv om du lige har mødt ham i byen.

- Når en mand giver dig komplimenter forsøger han at være imødekommende og indirekte at sige til dig: "Jeg ser dig". Det forstærker interessen i dig. Det er noget hans instinkt mener lige der, fordi han er fanget af din kemi og udstråling, siger Rikke Thuesen.

To typer mænd
Hun definerer, at der er to hovedtyper af mænd. Den ene strør om sig med komplimenter til kvinderne. Han er alle vegne, søger sine muligheder og er åben omkring det. Så er der den snedige Don Juan type, der bare udser sig en kvinde.

- Han er superfarlig, for han er en player-type. Han får kvinden til at føle sig speciel, fordi han ikke ser andre, når han går kur til hende. Hun er hans "offer" for den aften. Hvis han gør det godt, får han ofte succes med at komme i trusserne på kvinderne, siger parterapeuten.

Læs også