https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1337_renee_maend_i_cykelshorts.jpg
Selvudvikling

Renée: Skærpet opmærksomhed på skilsmissebørnene!

31. oktober 2014
af Renée Toft Simonsen
De voksne, der bliver skilt, danner nye familier, bliver forelskede, finder sig selv igen etc. skal være opmærksomme på, at børnene bare slet ikke er på samme planet. Der skal skærpet opmærksomhed på alt det og alle de følelser, der knytter sig til at være barn midt i svære voksne følelser
For et stykke tid siden skrev jeg en klumme om de onde stedmødre (læs den her), og jeg skal love for, at den fik sat følelser i gang rundtom i landet. Jeg fik en del breve om emnet, og da emnet synes at berøre så mange mennesker, tænkte jeg, det måske godt kunne holde til, at endnu en brevkasse blev brugt på det. Et af de breve, jeg modtog, var fra en kvinde på over 30 år, der som barn havde en stedmor, der både var uforudsigelig og ukærlig. Hendes brev berørte mig dybt, for det repræsenterede et barns stemme – nu bare med voksen lyd. Et barn, der hverken blev set eller behandlet ordentligt af sin stedmor og sin far, og som derfor nu som voksen stadig har følelsen af ikke at være værd at passe på. LÆS OGSÅ: 10 gode råd til dig der har børn I et andet brev var vinklen, at det ikke kun var stedmoderen, der kunne være den onde, men at den biologiske mor sandelig også godt kunne være med, når det handlede om at opføre sig dårligt over for børnene. Begge breve bringer jeg i brevkassen i den her uge. Jeg ved jo, at der er mange børn, der kommer i klemme, når far og mor bliver skilt, og der dannes nye familier. Men det, som var væsentligt i min tidligere klumme, var, at vi har at gøre med helt almindelige voksne mennesker, der enten ikke evner eller bare ikke har tænkt på, hvor vigtigt det er, at de som ansvarlige voksne sætter sig ud over deres egne følelser, når det handler om at være forældre. Altså familier, hvor børnene derfor ender med at komme gevaldigt i klemme i skilsmissen eller de nye familiekonstellationer, fordi de rejser frem og tilbage mellem to hjem, der ikke taler sammen eller evner at samarbejde. Om det er biomødre eller bonusmødre, biofædre eller bonusfædre, der ikke forstår, at børnene pludselig har mistet deres tryghed og bliver super forpustede af at skulle passe ind og tilpasse sig et nyt sted, er som sådan ligegyldigt. Det væsentlige er, at vi – de voksne, der bliver skilt, danner nye familier, bliver forelskede, finder sig selv igen etc. – bliver opmærksomme på, at børnene bare slet ikke er på samme planet som os. Der skal skærpet opmærksomhed på alt det og alle de følelser, der knytter sig til at være barn midt i svære voksne følelser. Kærlig hilsen Renée LÆS OGSÅ: Det handler ikke om, hvis skyld, det er, men om barnets behov

Læs også