teenager
Selvudvikling

Psykologen: Vi har udviklet et samfund, der er uegnet for børn

Mistrivsel blandt børn og unge er et gigantisk samfundsproblem, som vi er nødt til at stå sammen om at løse. Det nytter ikke at pege fingre ad forældregenerationen – vi må også kigge på de strukturer i vores samfund, der er med til at presse den unge generation, lyder det fra børn og unge-psykolog Ulla Dyrløv.

 

TEMA: Den ulykkelige generation

Danske børn og unge mistrives i stadig højere grad, men hvorfor? Vi giver ordet til henholdsvis undervisningsminister Merete Riisager og børn og unge-psykolog Ulla Dyrløv, der har hver deres bud på det. Her kan du læse interviewet med Ulla Dyrløv.

 

Jeg har i løbet af de seneste fem år oplevet, at børn og unge i stigende grad kommer til mig med søvnproblemer, ondt i maven, tristhed, manglende lyst til at gå i skole – alt sammen symptomer, der bunder i stress. Og det interessante er jo, at hvis voksne mennesker bliver stressede, så sygemelder man dem. Det gør man ikke med børn – de skal bare tage sig sammen.

Ulla Dyrløv sidder i sit køkken i hjemmet i Søborg. Få hundrede meter herfra ligger hendes travle psykologpraksis, som børn, unge og deres forældre opsøger, når livet og trivslen ikke kan falde i hak.

– Det nye er, at jeg oplever, at børn helt ned til 10-årsalderen kommer ind med stress, fordi de ikke ved, hvad de vil være, når de bliver store. Da jeg selv var barn, fik man jo også det spørgsmål – men man tog det ikke alvorligt. Det var bare noget med at fyre et eller andet af: ”Jeg vil være brandmand!”. Sådan er det ikke mere – præstationssamfundet er rykket helt ned i børnegenerationen, og der er blevet lagt et usynligt tæppe af forventninger ud over vores børn.

 

Overbelastede forældre

Undervisningsminister Merete Riisager mener, at vi lige nu ser en generation af forældre, der ikke har lyst til at tage voksenrollen på sig. Og når de voksne ikke bestemmer strukturer og rammer, kan det være en årsag til, at flere børn og unge får angst eller mistrives på anden vis. Har hun ret i det?

– Ja, jeg er enig med hende i, at mange forældre ikke tager det ansvar, der er deres. Men det interessante er jo, HVORFOR det forholder sig sådan. Forældrene er jo også overbelastede, og de orker simpelthen ikke at tage de fornødne konflikter med deres børn. Og så er ”den digitale sut” blevet tilgængelig – det er let at pacificere sit barn med en mobil eller en tablet, mens man køber ind eller laver mad. Og det betyder, at der er en masse ting, vores børn ikke får lært. Vi glemmer, at det at stå og skrælle gulerødder sammen også er en del af kvalitetstiden – fordi det giver børn en grundfølelse af, at de kan være med til at gøre en forskel. Så jeg er enig med ministeren så langt, at der er alt for meget ansvar, der bliver lagt over på børnene, siger Ulla Dyrløv og holder en lille pause.

– Og det ville jo også være dejlig nemt, hvis det hele var forældrenes ansvar. Men børns og unges mistrivsel er ikke noget individuelt problem – det er et gigantisk samfundsmæssigt problem, som vi er nødt til at stå sammen om at løse.

LÆS OGSÅ: Undervisningsministeren: Vi gør ikke nok for at træne vores børn i at møde udfordringer i livet

Hvad er i dine øjne årsagen til, at rigtig mange børn og unge mistrives?

– For mig at se er der to meget store spor: Det ene spor handler om internettet og alt, hvad det fører med sig af sociale medier og krav om, at vi skal være tilgængelige hele tiden. Vi lever i en 112-tilstand, og det skaber rigtig meget stress, siger Ulla Dyrløv.

– Det andet spor handler om præstationsræset og alle de vurderinger, vi udsætter skolebørn og gymnasieelever for. Normalt opfatter vi børn som sårbare, og så bliver de mere og mere robuste med årene. Men nu er det hele vendt om, så børn opfattes som mere robuste end voksne, og det er jo helt absurd, siger psykologen.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

– Allerede fra 1. klasse oplever børnene at blive målt – man fremhæver nogle og dukker andre ned. Det gør man glad og gerne med børn på syv år – men man gør det ikke med voksne mennesker på en arbejdsplads, for det er for hårdt.

– Og oven i det får vores børn hele tiden at vide, at de skal være omstillingsparate. For eksempel er der skoler, der praktiserer, at de små børn får nye klasser hver tredje måned – men det får man stress af som lille barn. Og det har ikke noget at gøre med, at man har en diagnose eller har brug for mindfulness – det har noget at gøre med, at vi har udviklet et samfund, der er uegnet for børn, lyder diagnosen fra Ulla Dyrløv.

Nye regler nedbryder

Ministeren mener, at forældrene har ansvaret for at sænke barren for, hvad der skal til for at have et godt børneliv. Vi skal blandt andet tale de mange tests i folkeskolen og karakterræset på gymnasiet ned, så de ikke skaber stress. Hvad tænker du om det?

– Hvis det skal tales ned, hvorfor så ikke bare fjerne det? Hvorfor stille en masse barrierer op, som man så som forældre skal gå og tale ned? siger Ulla Dyrløv med intensitet i stemmen.

– Det er jo også sådan, at man som forældre gerne vil leve op til skolens krav og levere ”et godt barn”, der går syngende ind til en test og samtidig er social. Så når vores barn kommer hjem og har ondt i maven, kan man ikke bare tale det ned som forælder. Det er urimeligt over for børnene. Og vi kan jo heller ikke sige: ”Du skal ikke gå med på det dér præstationsræs” – for det er sådan, hele samfundet ER.

LÆS OGSÅ: Kvindelige forbilleder giver stress

Hvad skal vi så gøre ved det?

– Vi er nødt til at kigge på strukturerne i vores samfund, og her hjælper det ikke at pege fingre ad hinanden. Det er for let for politikerne at lægge ansvaret over på forældrene og på børnene og de unge, men vi skal ikke nedbryde hinanden – vi skal opbygge hinanden. De nye fraværsregler på gymnasierne er et eksempel på, at vi er i gang med at nedbryde de unge i en tro på, at den løftede pegefinger – den virker. Men nej. Ros virker, anerkendelse virker, ansvar virker. Og så skal vi have et ungdomsoprør!

Ser du tegn på et begyndende ungdomsoprør?

– Nej, desværre ikke. Og jeg tror, det handler om, at vi har skabt nogle unge mennesker, der er bange for ikke at kunne leve op til samfundets krav. Og så siger vi til dem, at de er for perfektionistiske – eller at de går og dalrer den af og får cafépenge. Men unge vil jo gerne LEVE i stedet for at overleve. De har ikke selv valgt at være i en tilstand, hvor de blot overlever. Og det er rigtig synd, at det er blevet sådan – for jeg synes, vi har nogle virkelig kloge, dygtige børn og unge mennesker, der har mange gode refleksioner over verden. Men vi skal væk fra, at de er i mistrivsel. Og her må vi alle sammen hjælpe til.

Ulla Dyrløv, 52, er børn og unge-psykolog, forfatter og foredragsholder. Hun har blandt andet udgivet bøgerne ”Pilot for dit barn” og ”Flyvefærdig”. Læs mere på UllaDyrloev.dk

 

Læs mere om: