https://imgix.femina.dk/media/article/1508-klumme-julia-lahme.jpg
Selvudvikling

Julia Lahme: Vores gulve er ikke altid rene

22. september 2015
af Julia Lahme
At være karrieremor, eller karrierekvinde, noget af det værste, man kan være. Det betyder, at man glemmer at give sine børn mad, at man er fraværende, og at man ikke elsker dem lige så højt som de høje hæle, man egotripper rundt i hele dagen
Jamen, du er jo også sådan en rigtig karrieremor, siger kvinden på første række til mig. Jeg er ude at holde foredrag en ganske almindelig hverdagsaften. Det er onsdag, og hun er lige så gammel som mig, og, har hun allerede fortalt, mor til to. Jeg er på arbejde denne onsdag og står og fortæller om, hvordan kvinder, børn, arbejde og ønsket om det perfekte familieliv nogle gange ikke er den allerbedste cocktail. En af mine pointer er, at man med fordel kan skrue ned for ambitionerne om, hvor rene éns gulve skal være, men kvinden på første række går hjemme med sine børn og sætter en ære i, at gulvene er rene. Da hun siger ordet karrieremor, rammer det lige dér i det ømmeste punkt, for diskussionen er lige så gammel som velfærdsstaten: Gør du noget dårligt for dine børn ved at arbejde? Ved ikke at stå klar med boller og varm kakao? Mænd gør tydeligvis ikke noget dårligt for deres børn – karrieremand er ikke noget skældsord, mens ordet karrierefar vist slet ikke findes. Familiefar findes til gengæld og er et smukt ord, man bruger om gode mænd, der kan finde ud af at kysse deres børn godnat, mens ordet familiemor slet ikke findes. Til gengæld er det med at være karrieremor, eller karrierekvinde, noget af det værste, man kan være. Det betyder, at man glemmer at give sine børn mad, at man er fraværende, og at man ikke elsker dem lige så højt som de høje hæle, man egotripper rundt i hele dagen. Man er med andre ord hverken en rigtig kvinde eller en rigtig god mor. LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken forældretype er du? Kvinden på første række mener, at det er, fordi jeg er ”karrieremor” og dermed meget væk fra mine børn og mit hjem, jeg simpelthen ikke forstår, hvor vigtigt det er, det med at skabe et hjem. Og der er den så igen: Den med, at vi kvinder har en tendens til at tro, at det liv, vi lever, kun fordi vi lever det, er rigtigt. Kvinder, der tager et års barsel, mener, det er det bedste for barnet – mens kvinder, der tager seks måneder, mener, det er det bedste for barnet. Vi kan ikke se ud over hinandens kaffekop og slet ikke ud over vore egne næser, men vi mener, vi har en facitliste, som andre passende kunne lære noget af. Ammende kvinder er per definition bedre mødre end kvinder, der ikke ammer, og kvinder, der selv moser babymaden, mener, de har sundere børn, end dem, der køber maden. Intet af det er nødvendigvis hele sandheden. Det værste er så, når vi bliver enige om, at alt er lige godt, og det allerværste er, når jeg hører mig selv stå og sige, at alle måder at leve på er lige gode. For det mener jeg virkelig ikke. Jeg mener for eksempel, at familier, hvor far arbejder ude, mens kvinden går hjemme, er oldnordiske. Jeg mener, at kvinder, der vil have hele barslen selv, snyder deres mænd, og jeg mener, at kvinder, der ikke ønsker at amme, bør lade være. Jeg mener også, at børn skal vaccineres, og at kvinder, der får et liv til at hænge sammen med børn, mænd, hjem, gulve og arbejde, er de virkelige helte, fordi de er nødt til at gøre sig umage og samtidig gør noget for samfundet ved at møde op på arbejde hver dag. Ligesom mænd, der gør det samme, også er heltene i min bog. Og så mener jeg faktisk, at en karrieremor er sådan en, der har gjort det til sin karriere at være mor, og at det bestemt ikke er et liv, jeg ønsker mig. Så ja tak – jeg vil gerne have det hele. Det samme vil min mand. Og derfor er gulvene hos os ikke rene. LÆS OGSÅ: Er du kvinde og mor? Så bliver du en god chef

Læs også