Helene Thyrsted fra Fat Front: "Jeg håber, at folk ser, at tykke mennesker er mere end bare tykke"

Helene Thyrsted er klædt i en blå buksedragt med leopardprint, hun har sit hår i en høj knold på toppen af hovedet, og hendes sminke er lagt i pinupstil med sort eyeliner og markant optegnede læber. Og så er hun tyk. Det lyder som et skældsord i manges ører, men i dokumentarfilmen ”Fat Front”, som Helene er med i, tager fire unge skandinaviske kvinder ordet tyk tilbage som en neutral beskrivelse. I dokumentaren følger vi Helenes rejse ind i kropaktivismens univers på det sociale medie Instagram og udviklingen i hendes forhold til sin egen krop. – I dag har jeg et sundere forhold til min krop, hvor der er mere balance. Jeg er mere åben, jeg taler mere om mig selv og om de ting, der er svære. Førhen var jeg god til at fokusere min energi på andre og på, at de skulle have det godt. Jeg er blevet bedre til at tage udgangspunkt i mig selv og være åben om, at jeg også har behov og grænser, og dem skal jeg også respektere. Jeg skal ikke blive ved med at give og give for at være god nok. Men der har ikke altid været den balance i Helenes liv. Indtil for nogle år siden havde hun det ikke godt med sin krop. På grund af forholdet til den holdt hun sig tilbage, for hun havde svært ved at forestille sig, at hun kunne lykkes med noget. – Jeg talte rigtig grimt til mig selv. Og jeg gjorde det meget bevidst. Jeg havde en idé om, at hvis jeg kunne gøre mig selv nok ked af det, så kunne jeg motivere mig til at tabe mig. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt med en tusch havde lavet en tegning af en ko, der, hvor mit ansigt ville være i badeværelsesspejlet. Og så havde jeg skrevet noget grimt i stil med ”du er klam”. Fordi jeg tænkte, at hvis jeg bare blev ved med at fortælle mig selv det, ville jeg nok på et eller andet tidspunkt hade mig selv nok til, at jeg ville tage mig sammen. Men det er jo ikke sådan, det fungerer. For jeg blev bare mere ked af det og vred på mig selv. Og det skinnede over i alt andet, fordi jeg blev overbevist om, at jeg ikke kunne finde ud af noget, så jeg kunne lige så godt lade være med at prøve.

Udskamning hjælper ikke

Samfundet fortæller ofte tykke personer, at de er mindre værd på grund af deres udseende. Man skulle måske tro, at den negative forskelsbehandling ville få dem til at tabe sig og passe ind, men det modsatte er tilfældet, siger Signild Vallgårda, professor ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Digitale venner

Det var, indtil hun fandt et fællesskab på internettet, hvor folk deler billeder og tanker om krops- og selvbillede. Her er der videoer af tykke kvinder, der danser rundt i undertøj, billeder af strækmærker og billedtekster om oplevelsen af at have en krop, der ikke ligner idealet. Fællesskabet kendes ofte under betegnelserne kropspositivitet og kropsaktivisme, men Helene forklarer, at der er en forskel.

Fat Front

”Fat Front” følger fire unge skandinaviske kvinder, der er trætte af skam og selvhad. I mange år har de sat deres liv på pause. De har ventet med at købe nyt tøj, tage ud at danse og få en kæreste – de har hele tiden ventet, til de en dag blev tynde. Det skete bare ikke. Så nu har de besluttet sig for at leve livet fuldt ud i stedet for at gemme sig væk.

Åben og sårbar

Helene optræder flere gange nøgen i filmen. Blandt andet prøver hun sine egne grænser af ved at være croquismodel for en dag. Det gør hun både for sin egen skyld for at tage ejerskab over og stå ved sin krop, og fordi hun håber, at hun kan hjælpe andre med at turde noget mere.

Vores fokus på kroppen

Ifølge Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og kvinde- og kønsforsker, er det ikke meningen, at vi fra naturens side alle skal have den tynde krop. Men vores samfund er opdraget til at se den som det sunde ideal.