Sammenligner du dig selv med andre kvinder?

Jeg gør. Men meget, meget sjældent omkring udseende. Jeg tænker ikke, at jeg skal være lige så tynd, som mine veninder, men jeg vil gerne være lige så sej.

Sådan har det ikke altid været.

Jeg husker år som teenager, hvor jeg gerne ville have længere ben, mindre røv, mindre bryster (ja, det var dengang), krøller og højere kindben. Jeg synes, alle andre var bedre både udenpå og indeni end mig. Det hører måske nok med til teenagelivet, men jeg tror desværre at mange af os holder fast i det også op i voksenlivet.

Forleden slog det mig i hvert fald, at jeg måske er heldig, at jeg er lykkes med at droppe sammenligningerne udenpå. For jeg mødte først en kvinde, som ærligt sagde, at hun da konkurrerede med sine veninder og havde en klar fornemmelse af, at de f.eks. kunne finde på at sige, at et par bukser sad godt på hende, selvom de ikke gjorde. En uges tid senere fortalte en anden kvinde lige så ærligt, at hun gerne ville tabe sig, for hun gad ikke være tykkere end sin chef, når de trådte ind i et lokale.

Begge kvinder er kloge, seje og over 40, men trangen til sammenligning ligger dybt i os, tror jeg. Vi er vant til det.

Men i mine øjne ville det måske bare gøre mere godt for os, hvis vi sammenlignede med noget andet end udseende og koncentrerede os om de indre sammenligner. Jeg vil f.eks. gerne være lige så tålmodig som min gode folkeskole-veninde. Være lige så modig som min chef og lige så god til at få nye venner som en af mine kære kolleger. Jeg gider til gengæld ikke spilde flere sekunder på at sammenligne min røv med andre.

Læs også: Se de fantastiske billeder: Komikeren efterligner modellernes Instagram-liv