benedicte hammer præstholm
Selvudvikling

Den tidligere præst: For mig er tro noget, der kaster lys ind over mit liv

12. marts 2019
af Margrethe Vadmand
Foto: Martin Dam Kristensen
Den kristne tro giver trøst og håb til Benedicte Hammer Præstholm, som i kirken finder rum til eftertænksomhed, sorg og glæde.

TEMA: Hvilken værdi er vigtig for dig?

Hvilke tendenser vil præge danske kvinder de næste år? Hvilke værdier vil vi prioritere i vores liv? I denne temaserie fortæller tre kvinder om, hvordan de aktivt lever med hver deres værdi, der giver mening til deres liv. I denne artikel kan du møde den tidligere præst Benedicte Hammer Præstholm.

– For mig er tro noget, der kaster lys ind over mit liv, noget, jeg forstår mit liv i lyset af. Jeg er ret sikker på, at jeg ville forstå mit liv anderledes, hvis jeg ikke følte mig forbundet med de bibelske fortællinger og de tanker, kristne har tænkt før mig, siger Benedicte Hammer Præstholm, der tidligere har været præst og i dag er lektor og forsker.

– Jeg holder meget af at gå i kirke. Det er et pusterum og et rum, hvor jeg bare kan være til, tænke med på en tankerække, blive berørt af musik og salmesang. Her er ordene store nok til, at de kan rumme det hele – sorgen over alt det, der ikke blev, eller det, der ikke blev, som det skulle, savnet efter dem, der døde, glæden over alt det vidunderlige, der vælter ud af tilværelsen. Hvis man har børn, skal man unde sig selv at tage dem med til gudstjeneste. Det er godt at gøre sammen. Man kan jo nøjes med at tage ét barn med ad gangen; det gør jeg selv en gang imellem, siger Benedicte, der har fire børn.'

Kristendommen fylder mere

To ud af tre danskere definerer sig som kristne, ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center fra 2018. Af dem tror 68 procent på Gud, mens 10 procent jævnligt går i kirke. I mediebilledet fylder danskernes tro mere, og flere taler om deres forhold til kirken. DR’s TV-serie ”Herrens veje” fik også tro og kirke på danskernes nethinde.

– Jeg tror, vi er nået til et punkt, hvor flere er begyndt at spørge sig selv om, hvordan det nu er med den kristendom. Det kan være et resultat af, at vi har venner eller hører mere om dem, der er af anden religiøs overbevisning. Religionerne er kommet tilbage også i det offentlige liv, og det kan både betyde større interesse for kristendom og større åbenhed i forhold til at tale om sin tro i det offentlige rum.

LÆS OGSÅ: Modelbossen: Min mission er at udfordre de traditionelle fortællinger om alder og skønhed

Køn og tro

Undersøgelser peger på, at kvinder er mere religiøse end mænd, men Benedicte mener, at der er mange nuancer.

– Nogle undersøgelser viser, at det typisk er mødre eller bedstemødre, der giver religiøse fortællinger og praksisser videre til børnene. Andre undersøgelser peger på, at det ofte er mænd, der sidder på magtpositionerne, sådan som det har været i folkekirken i mange år med provster og biskopper. Det har jo i øvrigt ændret sig. Jeg tror mere på kulturhistoriske forklaringer på forskellene på mænds og kvinders religiøsitet end på, at det skulle ligge til ”kvinders særlige natur” at være mere religiøse end mænd.

LÆS OGSÅ: Bettina flyver markant mindre: Det er faktisk ikke noget savn at droppe vinterferien i Asien

Køn og tro er et emne, Benedicte kender særligt til. Som den første i Danmark har hun skrevet ph.d.-afhandling om folkekirkens syn på køn og seksualitet inden for de seneste 100 år og om de forandringer, der er sket – f.eks. at vi har fået kvindelige præster og vielse af par af samme køn. Benedicte var medlem af det udvalg under Kirkeministeriet, der i sin tid arbejdede med folkekirken og registreret partnerskab, og som førte til, at homoseksuelle kunne blive viet i kirken i 2012. Benedicte har også skrevet en bryllupssalme ”Hvor kærlighed brænder” til homoseksuelle. Emnet har hun en personlig interesse i, da hun selv på 15. år er gift med Elisabeth, som hun har sine børn med.

– Det har aldrig givet mig problemer at leve som homoseksuel og kristen. Eller det vil sige, jeg har fundet styrke i at have teologien at diskutere ud fra. Så jeg har ikke taget det så tungt, når jeg fik breve fra Jehovas Vidner om, at jeg ville ende i Helvede, eller når folk påstod, at homoseksuelle var særligt syndige. Men der er jo stadig unge mennesker, der vokser op i kristne miljøer, hvor det er tabu at være homoseksuel, og hvor det er svært at finde ud af, hvad man skal stille op med sig selv, hvis man godt både vil være kristen og have en kæreste af samme køn som én selv. Derfor er det godt, vi har teologisk forskning, som kan bryde tabuer og vise, hvordan homoseksualitet sagtens kan forstås positivt i kristen sammenhæng.

Troen udfordret

Benedictes egen tro kan sagtens blive udfordret.

– Troen kan føles skrøbelig, når man oplever noget grusomt. Forældre, der dør fra deres børn, børn, der dør fra deres forældre. Hvordan hænger det sammen med troen på en god gud? Sådan kan jeg godt få det. Det er et spørgsmål, der ofte bliver stillet, og med god grund. Jeg har ikke noget godt svar. Jeg må leve med, at kristendommen ikke er et tankesystem, der får verden til at gå op, og ikke en amulet, der forhindrer, at man støder på det, der gør frygtelig ondt.

– Men jeg kan alligevel ikke lade være med at finde en trøst, i at Gud er en gud, der kæmper mod det onde, mod døden og hadet og ligegyldigheden. Tænk, hvis man troede på en gud, der kæmpede mod liv, kærlighed og engagement. Det at være kristen er ikke noget, der med et snuptag gør min verden mindre kompliceret. Men det kristne univers giver et rum, hvor vi kan nærme os alt det, der er kompliceret. Her er et sprog, vi kan gå ind i, et sprog, der kan ramme os med tro, håb og kærlighed, uden at vi ved hvordan.

https://imgix.femina.dk/vaerdier-tro-prim-benedicte.jpg

Benedicte Hammer Præstholm, 41 år, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Har tidligere været præst og skrevet flere bøger om kristendom.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også