Selvudvikling

Brev til Renée: Min mands vrede slider på mig og børnene – skal jeg gå?

Før vi fik børn, kunne jeg trække mig og lade ham blive god igen, men efter at børnene er kommet til, er det blevet sværere, og han er ikke bleg for at flippe ud foran børnene. Læs ugens brev til Renée her

Hej Renée
Min mand og jeg har været sammen i mange år, og jeg har levet med (ikke accepteret), at han går rundt og er vred og bitter. På papiret lever vi et ret gennemsnitligt liv med arbejde, hus, børn og et socialt liv. Han er dog kronisk utilfreds og vred. Alt går ham imod, alt drejer sig om, hvad han ønsker/behøver. Hvis du har set filmen ”Bruce Almighty”, har du mødt min mand, tilsæt kun mere vrede. Før vi fik børn, kunne jeg trække mig og lade ham blive god igen, men efter at børnene er kommet til, er det blevet sværere, og han er ikke bleg for at flippe ud foran børnene. Det kan jeg ikke tolerere, og jeg har flere gange sagt, at det er uacceptabelt. Han ved godt, han har et problem, men vil ikke søge hjælp. Han mener, at hvis han fik et andet job, havde en bedre økonomi og tabte sig, så var han lykkelig.
 
 
Det tror jeg ikke. Jeg tror, han har en depression. Sommetider giver han mig ret. Men han vil ikke i behandling. Han slider på mig, børnene og sig selv. Jeg er ved at have fået nok, men jeg ser ingen lykkelig skilsmisse foran mig. Jeg nægter at lade børnene vokse op i dette syn på livet. Jeg er bange for, at min mand går til grunde økonomisk og mentalt, hvis jeg hiver tæppet væk under ham. Kan jeg tillade mig på denne måde at ”slagte” mine børns far, når jeg tror, han ikke er rask? Er det ikke medgang og modgang, vi siger ja til i kirken? Jeg drømmer i svage øjeblikke om et lille hus til bare mig og ungerne, en oase uden humørsvingninger, brok og bandeord i luften. Men hvem siger, at det bliver bedre uden ham? Kan du hjælpe mig med at træffe den rigtige beslutning?
Mange kærlige hilsner X
 
LÆS OGSÅ: Min mand og jeg har ikke haft et sexliv i 10 år
 
Kære dig
Den store beslutning om, hvorvidt du skal lade dig skille fra din mand eller ej, vil altid være din, men jeg kan sige dig, hvad jeg umiddelbart tænker: Du har mange fine refleksioner, der bl.a. handler om, hvorvidt den situation, I sidder i med din mands humørsvingninger og vredesudbrud, ikke var det, du sagde ja til i kirken for mange år siden? Det, jeg synes er rigtig vigtigt i dit brev, er, at du mange gange har talt med din mand om det. Du har været åben og ærlig, han ved, hvad du tænker, og hvordan du har det med, at han lader sin vrede gå ud over jeres børn. Han kender din holdning og ved, at du ikke har lyst til, at de skal vokse op i det klima, han skaber. Det betyder, at du sådan set har gjort alt, hvad du kan gøre, og at resten af arbejdet er din mands.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Problemet er bare, at han nægter at påtage sig det arbejde, så dit valg er, at enten vokser dine børn op med at være bange for fars humør, eller også finder du ud af at få flyttet dig og dine unger et sted hen, hvor glæden kan få lov til at blomstre. Jeg tror på en måde ikke, du har brug for mig. Jeg tænker nemlig, at du allerede har truffet dit valg. Jeg tror, du gerne vil gå fra din mand, både for din egen og, især, for dine børns skyld, men at det er svært for dig. Det er sådan, jeg læser dit brev. Og hvis du vil have min mening, så synes jeg, det er et fornuftigt valg. Din mand er helt enkelt ikke samarbejdsvillig, hans humør har styret dit liv længe. Han er sur, vrissen og vred, og nu styrer det også dine børns liv. Det er ikke godt for børn at vokse op i evig usikkerhed om, hvordan klimaet er, når de kommer hjem.
 
Din mand ved det godt, men han gør ikke noget ved det – og det, som egentlig gør, at jeg synes, det er fornuftigt at gå fra ham, er, at han heller ikke har nogen intentioner om at gøre noget ved det. Han har ikke forsøgt en masse forskelligt, set diverse terapeuter og psykologer, prøvet at løbe vreden væk, motionere sig ud af den eller finde en fritidsinteresse, der kan give ham den glæde, han mangler. Han har ikke forsøgt at finde ind til, hvorfor han er så vred og sur, og du sammenligner ham endda med ”Bruce Almighty”, altså en meget selvcentreret mand. Du drømmer om en lille oase til dig og dine børn uden brok, bandeord og humørsvingninger – jeg synes, du skal prøve, om ikke den drøm kunne blive til virkelighed – jeg tror, du og dine unger trænger rigtig meget til netop det. Og ja, det bliver svært, og en skilsmisse er ikke lykken, men som det er lige nu, drømmer du dig væk og har det virkelig svært med at se dine unger lide under hans humørsvingninger, det er heller ikke lykken.
 
Og hvis det sker, at din mand vågner op, når du er flyttet og finder ud af, at han må gøre noget ved sin vrede og forsøge at vinde dig tilbage, så er der jo intet til hinder for, at du kan lade dig charmere endnu en gang – hvis han bare bliver endnu mere vred, ja, så véd du, det var godt, du kom af sted.
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
 
podcast brev til renee
 
Læs mere om: