Selvudvikling

Brev til Renée: Min mand skriver med sine veninder

Min mand er ikke typen, der tager ud med drengene og drikker bajere (det ville jeg ønske, han gjorde). I stedet skriver han med sine kvindelige venner. Hvordan tackler jeg min jalousi? Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
Jeg går med nogle tanker og følelser, som i perioder påvirker mig mere end i andre. Det handler om, at min dejlige mand, som jeg har kendt i 15 år, har kvindelige venner, som han skriver med på Messenger og via sms. Når og hvis han får nye venner fra f.eks. en ferietur (vi tager tit på vandreferie i grupper eller bare os to) eller på arbejde, så er det hyppigst kvinder. Jeg tror i bund og grund ikke, han er mig utro, men jeg forstår ikke, hvorfor han ikke har mandlige venner, og at det ”altid” er kvinder, han bliver venner med.
 
 
Han er ikke typen, der tager ud med drengene og drikker bajere (det ville jeg ønske, han gjorde). Vi har lige været på ferie en uge sammen, og jeg bliver ked af det og såret, når han i sådan en situation har behov for at skrive sammen med sin kvindelige kollega og en anden kvindelig ven. Er jeg sippet og krævende, når jeg ønsker/håber på hans fulde opmærksomhed i sådan en situation? Jeg véd, han skriver med dem, ikonet med billede kan ses på forsiden af telefonen. Nogle gange hilser han også fra disse veninder – og det er også derfor, jeg ikke tror, han er utro. Men pyh ha, jeg kan mærke min jalousi og de bange anelser alligevel. Når jeg forsøger at tale med ham om det, bliver han sur og vil ikke tale om det. Jeg har i hvert fald ikke fundet den rigtige indgangsvinkel til det endnu. Det kan også være, det mest handler om mig, der skal lære at tackle min jalousi og acceptere tingenes tilstand. Det er jo ret harmløst, hvis det blot handler om venskab mellem to mennesker. Jeg håber, du kan hjælpe mig lidt på vej …
Kærlig hilsen En urolig hustru
 
LÆS OGSÅ: Min kæreste trækker sig lidt - og det gør mig jaloux og utryg
 
Kære urolige hustru
Det er svært for mig at vide, hvad der ligger til grund for din uro. Men sådan som du beskriver det, virker det ikke umiddelbart, som om årsagen skulle ligge hos din mand eller i det, at han har kvindelige venner. I har kendt hinanden i 15 år, du skriver ikke, at det med de kvindelige venner er noget nyt, noget, der pludselig er sket – en forandring i jeres forhold – altså må det være noget, han altid har gjort. En måde, han altid har været på. Han kommer helt enkelt bedre ud af det med kvinder end med mænd. Han taler bedre med kvinder og hygger sig mere med kvinder end med mænd, og derfor bliver det kvinder, han forbinder sig med, når I f.eks. er ude at rejse. At rejse sammen er vidunderligt, man har hinanden, og man får oplevelser sammen, som man kan dele og tale om mange år efter. Men en af de ting, der også kan være vidunderligt ved at rejse, er at møde nye mennesker. Det er din mand god til.
 
Du har talt med ham om de her veninder, og de er nøjagtig dét: Veninder. Han er ikke interesseret i nogen af dem seksuelt, og du har ikke opfanget tegn på, at han skulle være dig utro. Jeg tænker derfor, at det, der sker for dig, er, at du projicerer et eller andet inde i dig – følelser af en slags – over på din mands venindeforhold? Hvis det er rigtigt, og vi følger den tankegang, hvad kunne det så være, der gør, at du oplever jalousi lige nu? Kunne det være, der var noget, du længtes efter i jeres relation, som ikke længere er til stede? Kunne det tænkes, at du havde lyst til, at I var mere kærlige, mere seksuelle, at der var mere nærhed? Kunne det være sådan, at I har kendt i hinanden i mange år, og at jeres forhold bærer præg af det? Kunne det tænkes, at når din mand sidder og bruger opmærksomhed på sine veninder på en ferie eller sms’er med en eller anden, han har mødt, så bliver du jaloux, fordi du ønsker, han skal vende opmærksomheden mod dig i stedet?
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Hvis det på nogen måde er sådan, eller der er noget i det, jeg skriver, der vækker genklang hos dig, så er det i realiteten ikke din mands forhold til sine veninder, der er i spil, så er det dit og din mands forhold, der skal kigges på. Og ja, det er svært at nå frem til at tage ejerskab f.eks. på at længes efter nærhed og kærlighed. Det er uendelig sårbart at sige højt, at der er noget, man ønsker, for tænk nu, hvis den anden siger, at det vil han ikke levere. Så står man dér, og hvad så? Men jeg tror, det måske kunne være den vej, du skal – altså, giv slip på det med veninderne, stå ved, hvad du selv har brug for. Han har venner, om de er mandlige eller kvindelige, er lige meget, det væsentlige er, om du og han har et kærligt og dejligt forhold, hvor du trives. Jeg mener, hvis I lige har været på en lang vandretur og så går hjem og får en skøn tur i sengen sammen, han krammer dig og laver en kop kaffe til dig, og så sætter han sig på terrassen og slapper af med at skrive lidt med en ven, tror du så ikke, du vil være ligeglad med, om den ven er mand eller kvinde, for du har ligesom fået bekræftet, at det er dig, han elsker, og dig, han begærer? Det var mine umiddelbare tanker, håber, du måske kan bruge nogle af dem.
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
 
Læs mere om: