Selvudvikling

Brev til Renée: Min datter har angst, men bor hos min eksmand, der ikke vil samarbejde

Min datter har det seneste år lidt af angst. Jeg ønsker at hjælpe hende med angsten. Hun bor hos min eksmand men hun vil gerne bo hos mig igen, men hun synes, det er svært at flytte. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée
For 12 år siden blev jeg skilt fra faren til min yngste pige, da vores ægteskab var fyldt med jalousi, psykisk vold m.m. I Statsforvaltningen sagde han: ”Når du ikke vil have mig, får du heller ikke mine børn”. Under psykologsamtaler blev han spurgt om, hvorfor vores konfliktniveau var så højt, hvortil han svarede, at han foragtede mig og aldrig ville samarbejde med mig.
 
 
Lige siden vores fælles datter var to år gammel, har vi haft 7-7-ordning, men da hun fyldte 11, ville hun kun bo hos sin far, da hun ikke kunne klare de mange konflikter og forskel i levemåde. Hun har igennem de seneste år haft angst, og hun vil gerne af med det. Hendes far har OCD og angst, han fortæller hende også om det og om, hvordan det begrænser ham.
 
Hos mig er der styr på alt, lektier, fritidsinteresser, at hun kommer i skole til tiden med madpakke. Hos hendes far er der ikke styr på meget, og hun kan gøre, hvad hun vil, hun kommer ikke altid i skole, ingen madpakke, aldrig til fritidsinteresser. Hun var næsten ikke i skole i 7. klasse, og de indkaldte os til et møde, men hendes far kom ikke, fordi jeg kom. Jeg ønsker at hjælpe hende med angsten, og hun vil gerne bo hos mig igen, men hun synes, det er svært at flytte. Hun er bange for mange ting, og jeg har fortalt hende, at jeg er der for hende og vil gøre alt for, at hun føler sig tryg. Jeg kan høre på de ting, hun fortæller, at hendes far udøver psykisk vold mod hende. Hvordan hjælper jeg hende?
Kærlig hilsen Den ulykkelige mor
 
LÆS OGSÅ: Min eksmands utroskab har gjort mig bitter
 
Kære ulykkelige mor
Jeg kan godt forstå, du underskriver dig ulykkelig mor, for din situation ER ulykkelig. Desværre har du ikke meget magt over situationen, din eksmand kan du tydeligvis slet ikke påvirke til at gøre noget anderledes, og I kan heller ikke samarbejde, det er tydeligt. Han virker som en total idiot i dine beskrivelser af ham. En mand, der er ude af stand til at se ud over sig selv og sine egne følelser. Min tanke var, at din datter har en far, der er uforsonlig, vred på dig, selvoptaget, umulig at tale med, og som på samme tid deler alle sine negative følelser for dig med hende. Han er manipulerende, og, som jeg læser det, også en mand, der er ynkelig og ikke holder sig tilbage fra at agere offer over for sine døtre.
 
Det er yderst vanskeligt for en ung pige at navigere i det, og derfor tænker jeg, du skal træde i karakter, forstået på den måde, at når din yngste datter lider af angst og på samme tid giver udtryk for at have brug for at flytte tilbage til dig, så synes jeg, du skal støtte hende. Hun er bange for sin fars humør og vrede, og dermed kan hun ikke selv tage ansvaret for det ønske, men det kan du. Du kunne sige til hende, at du oplever en pige, der har brug for hjælp og brug for sin mor lige nu, og derfor vil du som mor gerne bestemme, at hun skal bo hos dig. Hvis hendes far bliver vred over det, er det din beslutning, ikke hendes. På den måde kan hun dække sit ønske om at vende tilbage og bo hos dig ind under, at det er dig, der insisterer på, at det skal være sådan. Hvis det på ingen måde er muligt at få hende flyttet over til dig, kan du stadig sørge for, at hun ser en psykolog, når hun er hos dig, og måske kunne det også være en mulighed for dig via kommunen at finde et tilbud til hende, hvor der er andre jævnaldrende, som tumler med de samme ting?
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Jeg tænker, du skal søge hjælp til din datter. Her kunne du tage en snak med skolen og få hende startet op hos skolepsykologen. Måske kræver hendes angst behandling, og skolepsykologen vil enten kunne hjælpe eller få hende udredt, så hun kan få den rette behandling. Det er muligt, hendes angst stammer fra bruddet mellem dig og hendes far og den fjendtlige holdning, der har præget det. Det er også muligt, det er en medfødt ængstelighed, men hvis hun kommer til en psykolog, vil hun få et sted, hvor hun vil kunne fortælle om de ting, der er foregået, til et menneske, der ikke selv er følelsesmæssigt involveret. Bare det at kunne sige sine følelser højt kan være en lettelse. At bo hos en far, der udøver psykisk vold kan give langvarige men og skader, jeg tænker derfor, du er nødt til at handle. På samme tid synes jeg, du skal holde din sti så ren som muligt i forhold til at snakke om far og det, han gør. Du behøver ikke at dele dine egne følelser omkring hendes far med hende. Din eksmand kan du ikke gøre noget ved, men jeg håber, du kan bruge mine ord, og jeg håber, du finder professionel hjælp til din yngste.
Kærlig hilsen Renée
 
Skriv til Renée
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
Meget mere Renée
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
 
Læs mere om: