Brev til Renée: Jeg er angst for fremtiden

Kære Renée Jeg er en ung pige på blot 19 år, og jeg føler, jeg står for enden af en blind vej. Jeg er snart færdig med min uddannelse. Alle mine klassekammerater og venner glæder sig til endelig at blive færdige. Nye kapitler starter. Nye udfordringer. Nye veje. Nye døre åbnes. Men for at være ærlig er jeg en af dem, der er bange for det ”nye”. Det skræmmer mig. Hvad nu? Hvad vil jeg? Hvem er jeg? Hvad skal jeg blive? Det virker, som om alle andre har så nemt ved at tage beslutninger og møde det nye. Flere rejser ud af landet i deres sabbatår. Jeg kan ikke engang finde en virksomhed, hvor jeg kan tilbringe mit sabbatår. Jeg føler et pres fra alle vinkler. Fra forældre. Fra venner. Fra samfundet. Hvornår møder jeg enden? Hvornår finder jeg min vej? Finder jeg den overhovedet?

Vil jeg nogensinde kunne finde min rette hylde, når jeg som 19-årig føler, at jeg har ramt endestationen? Jeg ville ønske, jeg kunne give mig selv et ordenligt spark bagi med nogle opmuntrende ord som: Du klarer den! Men jeg er bange for valg. Vi lever trods alt i et risikosamfund, hvor alle valg har visse risici. Hvad hvis jeg træffer de forkerte valg? Hvad hvis jeg ender med at være voksen og være ked af mine valg? Det nye og valgene deraf skræmmer mig. Hvordan kan jeg berolige mig selv, når jeg nærmest får angst af blot at tænke på det? De bedste hilsner Den mindre risikovillige Kære mindre risikovillige Først har jeg brug for at sige til dig, at du IKKE er alene. Der er så mange andre unge mennesker, som har det nøjagtig ligesom dig. Mange af dem føler sig lige så pressede, og mange af dem går ned med flaget på grund af det pres. Aldrig før har så mange unge mennesker været ramt af spiseforstyrrelser, depressioner og angst, fordi presset udefra om hurtigst muligt at blive til ”noget”, blive voksen og tage ansvar bliver for stort. Det er helt utroligt, som I unge mennesker bliver presset, og det begynder allerede i børnehaven, hvor I bliver testet for jeres læsefærdigheder, legefærdigheder og sociale færdigheder. Effektiviseringen og tanken om, at alt skal måles igennem, hvor mange penge man genererer for samfundet, er gået fuldstændig amok, og desværre med udmattelse og ulykkelighed til følge. LÆS OGSÅ: Skal jeg slå mig ned eller forfølge min rejselyst? Selvfølgelig har der altid været unge mennesker, der var i tvivl om, hvad de ville være, når de blev store, og i takt med at valgene er blevet flere, er tvivlen blevet større. Problemet i dag er, at der ikke synes at være plads til tvivl. Men det skal du simpelthen ikke lade dig tyrannisere af, og jeg ved, at det må være SÅ svært ikke at blive påvirket. Men du skal vide, at de fleste voksne mennesker har været i tvivl engang, og de fleste har valgt og valgt om og er begyndt forfra. I dag får I at vide, at det må I ikke, og I bliver straffet. Jeg forstår slet ikke, hvordan nogen kan ønske at straffe unge mennesker økonomisk for at være i tvivl om, hvem de er, eller hvem de ønsker at blive. Tro ikke, at alle på 19 ved, hvad de vil. Tro ikke, at du er den eneste, der er bange for forandringer eller for det nye. Det er vi alle sammen. Du behøver ikke at vide noget som helst om, hvad du vil de næste mange år. Livet er langt, og vi skal arbejde, til vi bliver knap 70. Der er ingen grund til at skynde sig ind i trædemøllen, og du skal nok nå det. Så mit råd til dig er at tage det roligt. Vælg noget, hvis du har mod på det, og vælg så om, hvis du har brug for det. Skid højt og flot på de ”voksne”, og hvad de siger inde på Christiansborg, de har ingen idé om, hvordan den virkelige verden ser ud.

Det eneste, vi alle sammen er nødt til at være i stand til, er at kunne forsørge os selv, men du kan sagtens finde et arbejde ved en kasse på en færge eller i en bagerbutik og tjene penge til at klare dig, mens du giver dig selv tid til at mærke efter og finde ud af, hvad du har lyst til med dit liv. Hvis du tjener din egen løn, kan ingen bestemme over dig. En af mine døtre stod på en kaffebar i fem år, før hun som 24-årig vidste, hvad hun ville. Den anden, på 23, aner stadig ikke, hvad hun vil. Den tredje på 22 har heller ingen idé. Men de bor alle sammen i deres egne lejligheder, de arbejder i ugens løb, og de fester i weekenden. De er så fine, som unge mennesker kan være, og de er alle sammen ældre end dig. Du spørger, hvordan du kan berolige dig selv, og det er svært at svare på. Jeg har forsøgt at berolige og fortælle, at der intet er galt med, at du ikke som 19-årig har svar på alt. Dit liv er ikke ved endestationen, men derimod ved sin begyndelse. Og hvis du ikke tør flyve ud i verden lige nu, så lad være, måske tør du om tre år? Du skal respektere de følelser, der fylder inde i dig. Der er ingen, som er rigtige eller forkerte. Udadvendt er godt, men det er indadvendt også. Det er bare to forskellige måder at være i verden på – din måde er så fin og lige så god som alle andres. Med andre ord er du fuldstændig, som du skal være. Stol på det – med eller uden svar på, hvordan du skal bruge dine fine kvaliteter fremover. Kærlig hilsen Renée PS: Jeg gik lige og tænkte over dit brev, og jeg kom på en lille tilføjelse. En ting er at berolige dig og sige, at du er fuldstændig, som du skal være. Men det, der kan være sket for dig, er måske, at du på en måde har mistet kontakten indadtil. Det sker for os alle sammen gennem livet. Når det er sket for mig, og jeg har lyttet for meget til alle de stemmer uden om mig, måske troet på, at de havde sandheden, har jeg bevidst arbejdet på at komme tilbage til mine egne indre stemmer. Forsøgt at lytte til de stemmer, der bor derinde, og som er venlige. Det har jeg gjort gennem meditation, ved at sidde helt stille og lytte og ved at forsøge at være venlig over for dem alle sammen. Dét havde jeg lige lyst til at sige til dig, måske du kan bruge det til noget? Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.