Selvudvikling

10 spirituelle podcasts til dig

Luk op for noget godt - i dig selv. Psykoterapeut Margrethe Vadmand har fundet sommerens bedste inspirationskilde til øregangene.

1. Soultalk

Med spirituel psykolog og forfatter Kisser Plaudan. Lyt f.eks. til #60, hvor hun taler med bestseller-forfatter Sonia Choquette om spiritualitet og om at have en daglig praksis og at blive guidet gennem livet gennem ens guddommelige sjæl og energi. Dette afsnit er på engelsk, normalt er Soultalk på dansk.
 
 
 

2. Hverdagspilgrim

Med foredragsholder og Enneagram-ekspert Flemming Christensen. Han går. Hver dag. Det bliver en rejse indad, hvor både sorg, glæde og forundring dukker op, og han deler ud af sine inderste tanker og følelser. Især fænger episoden ”Jeg har haft en besynderlig oplevelse”, hvor han går i de gamle egypteres fodspor og har en ud af kroppen-oplevelse.
 
Hør feminas egen podcastserie "Kloge koner" lige her
 

3. Det spirituelle hjørne

Astrolog Ann-Sofie Packert har en gæst i studiet, og de trækker et tarotkort, taler om hypnose, nummerologi, astrologi, drømmetydning, feng shui, håndlæsning og meget andet.
 

4. Claircast

Clairvoyant Jette Harthimmer interviewer forskellige gæster om spirituelle emner, f.eks. Lars Muhl, men i mange af episoderne taler hun selv. Lyt til det interessante afsnit #104 ”Er du clairvoyant?”, og bliv klogere på dine egne evner.
 

5. Lyden af et bedre liv

Lyden af et bedre liv er en yoga-podcast med inspiration til at leve bedre. Vært Maria Guldager taler med livskloge mennesker om yoga, selvudvikling, meditation, ayurveda og spiritualitet. Lyt f.eks. til #110 om indiansk visdom.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 

6. Sensitive stemmer

Sensitive stemmer er en podcast om sensitivitet, hvor værterne Nina Lerche og Camille Namaste interviewer mennesker, der har sensitivitet inde på livet. F.eks. Abigaele Frost om spiritualitet og sensitivitet.
 

7. AAVM Gudstjeneste

Her kan du lytte til de seneste prædikener i Aalborg Valgmenighed, som er et kreativt trosfællesab, der tager udgangspunkt i, at kristendommen først og fremmest er en levende relation med en Gud. Menigheden, som er en del af Folkekirken, inviterer til både kritisk refleksion og personlig erfaring af den kristne trospraksis gennem undervisning, lovsang og levende spiritualitet. 
 

8. Strange Magic

Strange Magic er en amerikansk og lækkert produceret podcast for “den tænkende heks”. Emnerne er blandt andet hverdagsmagi, ritualer, heksekraft, arketyper, psykologi og magi i popkulturen. Værten er Amanda Yates Garcia, der bliver kaldt ”oraklet fra Los Angeles”.
 
LÆS OGSÅ: Julie Bertelsen: Troen på det overnaturlige har altid været en del af mit liv
 

9. Manifest this

Manifest this er en spiritualitets-podcast, der giver dig værktøjer og støtte til at vende tilbage til dig selv og din indre viden. Hver uge deler værten Ashley Wood lektioner fra sin personlige rejse sammen med historierne om moderne åndelige ledere og lærere.
 

10. You are worthy of love

Forfatter, kærestecoach og Reiki Master Rishma Petraglia er på mission for at hjælpe kvinder med at opdage deres selvkærlighed og værd. Hun deler sine historier og åndelig visdom om hjertesorg, dating, kærlighed og relationer. I denne podcast vil du føle, at du har en ven til at støtte dig på din rejse for at tiltrække ubetinget kærlighed.
 
 
Læs mere om: