Mød psykologiprofessoren, der har et angstanfald om ugen: "Det beriger mit liv"

Uroen og angsten forsvandt, da Dacher Keltner begyndte på college.

For så at vende tilbage for fuld skrue, da han blev 30 og lige havde fået sit første job på University of Wisconsin-Madison.

– Bogstavelig talt aftenen før min kone, Molly, og jeg flyttede til Wisconsin – til selve afskedsmiddagen – fik jeg et angstanfald. Af allerværste skuffe. Jeg var overbevist om, at jeg skulle dø.

Siden den dag i 1996 har han haft angstanfald hver uge. Blandet med en forhøjet generel uro.

Dacher Keltner, der er en af verdens førende forskere inden for psykologi, kommer fra en familie, hvor alle på moderens side har lidt af angst og svær uro.

– Det er mærkeligt, for når jeg holder kurser om lykke, fortæller jeg, at jeg selv har haft en alvorlig angstproblematik. Takket være videnskaben om lykke har jeg det ikke længere. Angst er blevet en forståelig og berigende del af mit liv. Da jeg var 13, var jeg virkelig præget af angst.

- Min egen datter Nathalie fik også svær angst i samme alder, og hendes yngre søster Serafina begyndte at få fobier. Jeg kunne ikke sove, havde spiseforstyrrelser og en masse irrationelle skrækscenarier. ”Eksorcisten” blev vist i biografen, og jeg turde ikke se den,og var skrækslagen, bare jeg gik forbi filmplakaten.

Dacher Keltner

Er amerikaner og en af verdens førende forskere inden for psykologi. University of California i Berkeley er hans professionelle base, hvor han har startet The Science of Happiness, et netbaseret universitetskursus, der foreløbig har uddannet 550.000 mennesker.

Han underviser i socialpsykologi og forsker sammen med 20 andre doktorander i følelser ud fra et evolutionært, neurofysiologisk perspektiv, men også i storladne ting som magt, klasse, hierarkier, og hvordan uretfærdighed og magtmisbrug påvirker os følelsesmæssigt og regulerer vores sociale liv.

Han forsker også i psykedeliske stoffer.

Filmselskabet Pixar har brugt ham som konsulent i forbindelse med det videnskabelige i tegnefilmen ”Inside Out” fra 2015, og han har hjulpet Facebook med at udvikle følelses-emojier.

Dacher Keltner bliver kaldt en surfer dude, og han ligner også lidt Jeff Bridges i ”The Big Lebowski”. I en alder af 58 har han stadig sit halvlange hår og sin afslappede tøjstil i behold. Han er venligheden selv.

Og så har han besluttet sig for, at han ikke ville tage medicin.

– Med al respekt for mennesker, der knækker sammen af psykoser, har så dybe depressioner, at de ikke kan komme ud af sengen, og for børn med adhd, hvor medicin virkelig er en stor hjælp, siger han.

– Men jeg havde et godt liv med tilstrækkelig mange penge, et godt job, en god partner. Jeg ville hellere prøve at arbejde med min angst med yoga og meditation, ved at læse litteratur og forskning, som virkelig betød noget for mig, aktivt at undersøge og være undrende og så i øvrigt være et ordentligt menneske, siger han og fortsætter:

- Alt det, jeg underviser psykologistuderende i, gjorde jeg til min egen praksis. Og angsten er gradvist forsvundet. Nu, når jeg kan mærke et anfald er under opsejling, ved jeg, hvad det er, og det klinger af.

Awe er en følelse af storhed

Dacher Keltner begyndte at undersøge fænomenet awe som kilde til at dæmpe angst og depression - to ting, han selv lider af.

Fænomenet defineres som en følelse af storhed, så overvældende og svær, at man er nødt til at forandre sin tidligere opfattelse af sig selv eller verden.

Awe er forstavelsen i ordet ”awesome”, som bedst forklares som et mix af dyb undren, selvforglemmelse, ærefrygt og storhed.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex: "Min OCD fik mig til at tro, at jeg kunne slå ihjel"

En følelse, der kan opstå ved en storslået udsigt, eller når man lærer noget nyt og får en ahaoplevelse, som udvider ens horisont.

Der er en stigende mængde forskning, der peger på, at oplevelser af den slags øger vores velbefindende, sænker inflammationsniveauet i kroppen og mindsker stress.

- Hvad er det dog for en følelse? Selv efter al forskning er den stadigvæk et mysterium, som jeg ikke tror, vi nogen sinde kommer til helt at forstå. Hvorfor mærker mennesker en følelse, som giver dem en åndelig, for ikke at sige overnaturlig og religiøs oplevelse, siger han.

De ofte ordløse lykkeoplevelser og følelsen af forbundethed gør os også mere generøse og åbne over for såvel andre mennesker som ny information.

Det er et fænomen, Keltner har været fascineret af i flere år. Han har for eksempel forsket i forlegenhed, som især handlede om at vække tilgivelse og medfølelse.

- Men awe er noget helt, helt andet! Jeg får tårer i øjnene, jeg får gåsehud, jeg føler mig fuldkommen hengiven og er parat til at ofre mig.

Følelsen er så kompleks, at den er svær at kategorisere og dechifrere videnskabeligt. Den er nemmest at beskrive i det selvoplevede.

Nedsat stressniveau

Dacher Keltner fremhæver et studie, som han selv står bag, som viste, at awe kan have en positiv effekt på ptsd, posttraumatisk stresssyndrom.

Forskerne havde en gruppe krigsveteraner og unge mennesker fra udsatte områder med ude at riverrafte.

Naturen er en af de største kilder til awe. Man målte dopamin- og kortisolniveauer, cytokiner, registrerede ansigtsudtryk med blandt andet Go Pro-kameraer, og lod deltagerne skrive dagbog og gå på opdagelse i deres indre.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen er sød. Men det har han ikke altid været

Hele 21 procent viste en nedgang i stressniveau, hos ptsd-veteranerne så man en bedring hos 30 procent.

Med til forbedringerne hørte for eksempel bedre sociale relationer, livstilfredshed helt generelt og øget selvoplevet lykkefølelse.

Dacher Keltner forsker også i psykedeliske stoffer. Ifølge ham er 60-70 procent af alle psykedeliske oplevelser simpelt hen awe for fuld hammer.

Og efter selv at have deltaget i den del af forskningen, som tager udgangspunkt i enkeltbehandlinger i terapeutisk øjemed og med ikke-afhængighedsskabende stoffer, siger han:

– Det kan totalt forandre hele psykiatrien.

Hvilke positive følelser synes du, er de vigtigste at dyrke?

– En del af det svar, jeg underviser i, er, at det afhænger af, hvem du er. Find en eller to positive følelser, som får dig til at have det godt.

- Den amerikanske filosof Martha Nussbaum og flere med hende har en idé om, at når du aktiverer visse følelser, så påvirker de flere områder af dit liv, og hvordan du opfatter og tager imod verden. Medfølelse fungerer blandt andet på den måde.

- Da jeg mødte Dalai Lama og var begyndt at praktisere og forstå medfølelse på et dybere plan, følte jeg mig ikke længere helt så stresset som før. Min uro dæmpede sig, den forsvandt ikke for aldrig mere at komme tilbage, men jeg blev i stand til at se skønhed i verden og orienterede mig mod større retfærdighed. Så jeg ville satse mine penge på medfølelse.