Når parforhold har gjort så ondt, at vi helst er fri

Nogle isolerer sig og holder op med at gå ud. Nogle stopper med at gøre noget ud af sig selv. Andre indleder seksuelle forhold og smutter, så snart det ville kunne udvikle sig til mere.

Det handler dybest set om det samme: ”Parforholds-PTSD” – dvs. angst for parforholdet, og hvad det bringer med sig.

– Der er jo ikke noget, der hedder parforholds-PTSD, men ordet kan give et meget godt billede af, hvordan det føles, nemlig ubærligt og næsten traumatiserende, når man er kommet ud af et meget sårende forhold, siger psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behrendt, der er specialist i relationelle problematikker.

– Folk, der har den følelse, ønsker ikke at vise sårbarhed eller tillid igen, fordi de har fået nogle – for dem – frygtelige erfaringer med, at det har været så smertefuldt, at de aldrig vil udsætte sig for muligheden af at blive så såret igen. Derfor holder de sig langt væk fra kærlighedsforhold.

– Ofte vil de isolere sig. Måske går de stadig i byen på opfordring fra vennerne, men de vover ikke noget. De signalerer til omverdenen: ”Hold dig langt væk – jeg er ikke til noget som helst”. Nogle undgår helt flirten og i det hele taget situationer, der kunne føre noget med sig. Andre har seksuelle forhold, men så snart det bliver forpligtende, trækker de sig og finder på en undskyldning for, hvorfor de ikke vil se ham eller hende igen. Og så er der også dem, der forsøgsvis indleder parforhold, men som forlader dem, lige så snart der opstår det mindste problem, siger Maria Holkenfeldt Behrendt.

LÆS OGSÅ: 10 former for bedrag. der er lige så ødelæggende for et forhold som utroskab

Nogle er bevidste om det og kender deres mønstre, mens andre agerer mere ubevidst.

– Du vil kunne møde nogle på Tinder, der tilsyneladende gerne vil have et parforhold, men som alligevel ikke tør, når det kommer til stykket. Hvis de går på date, aftaler de måske altid med personen, at de skal gå en tur. Det er ikke noget med at tage en drink kl. 21 om aftenen, og ”så ser vi, hvad der sker”, nej, så hellere morgenkaffe på en café, hvor man sidder tæt på døren, forklarer psykoterapeuten.

– Andre holder op med at være den bedste udgave af sig selv. De bruger ikke længere energi på deres udseende og går rundt som en mindre indbydende version af, hvordan de så ud engang, for på den måde at beskytte sig selv, både i forhold til at blive afvist og lade sig involvere, for man ved godt, at man ikke har gjort sig umage, og ”så er det jo klart, det ikke bliver til noget”, siger Maria Holkenfeldt Behrendt.

Vover ikke at miste kontrollen

Men hvorfor går det så galt for nogle? Det kan der være flere årsager til, fortæller psykoterapeuten, men en stor del kan handle om det, vi kom ind i det forliste forhold med.

– Vi kommer med vores historier – baggrund, kultur, køn, opvækst, forventninger, vores måde at knytte os til andre på, at vi har fået for meget opmærksomhed eller for lidt osv. Når vi går ind i forholdet, kommer vi altid med en masse udækkede behov – oftest aner vi ikke, vi har dem, men forventer ubevidst, at vores kæreste skal opfylde og reparere dem. Har vi aldrig fået anerkendelse fra vores forældre, kommer vi måske ind i et forhold med den tilgang, at vores kæreste hele tiden skal forsikre os om, at vi er fantastiske og bekræfte os i det.

– Når vi så ikke får det, vi forventer, opstår der konflikter, og så er det, vi kan blive sårede.

Måske har man skruet ned for det alarmberedskab, man ellers har barrikaderet sig bag ved, når man f.eks. bliver behandlet med kulde og afvisning. Måske har man åbnet for den lammende følelse, man får, når man bliver ramt på sit eget mindreværd og har vist sider af sig selv, der er pinagtigt sårbare. Måske har man sagt ting til sin kæreste, som man aldrig har fortalt andre, fordi man har været så skamfuld omkring dem og bange for, at det skal blive brugt imod én. Og når der så opstår konflikter, risikerer man, at éns kæreste bliver vred og i raseri og afmagt begynder at bruge alt det, vi har fortalt og vist, imod os. Det er, når vi har blottet os, og det bliver brugt imod os, vi virkelig bliver ramt. Går du f.eks. med en forestilling om, at du er den grimme ælling i søskendeflokken, og at du ikke er lige så succesfuld som resten af din familie og så også får det at vide af din kæreste … jamen, det er jo ubærligt, siger Maria Holkenfeldt Behrendt.

Men de fleste af os har jo oplevet at blive sårede i kærlighedsforhold. Hvorfor er der nogle, der bliver ramt, mens andre hurtigt rejser sig igen med et helet hjerte?

– Nogle er bedre til at opleve glæde, nyde livet, erotik, kaste sig ud i verden med tillid. Andre tør ikke på samme måde give sig hen, give slip – for når man gør det, er man jo heller ikke på vagt. Og det kan virke så angstprovokerende. Derfor får de personer ikke mærket, hvor meget det kan give at vove at miste kontrollen og sikkerheden for derved at få noget endnu bedre igen. Årsagerne til, at det forholder sig sådan, er mange. F.eks. at vi fødes forskelligt, at nogle af os har mindre brug for tryghed end andre, at vi måske har haft en opvækst, der ikke har givet os nok af det, vi har behov for, eller at vi har haft nogle oplevelser, der har sat grimme spor, og som vi ikke har fået bearbejdet på en konstruktiv måde.

LÆS OGSÅ: Mette Helena Rasmussen om Tinder: Der bliver strøet noget magi ud over tilværelsen som enlig mor

Men har dem med ”parforholds-PTSD” ikke også lidt ret – de risikerer jo at blive sårede, hvis de igen indleder et nyt forhold, så hvorfor gøre det?

– Fordi vi alle har brug for at være sammen med andre. Det er dejligt og givende at have en at dele livet med – det er rart at være i et velfungerende forhold. At have en at vågne op med og sige godmorgen til, og som man ved altid svarer på éns sms’er. Det handler både om at få noget fra den anden og i lige så høj grad om at have nogen at give noget til, så vi føler os betydningsfulde i stedet for betydningsløse, siger Maria Holkenfeldt Behrendt.

Og hvordan kommer man så i gang igen, hvis man er ramt af ”parforholds-PTSD”?

– Først må du finde ud af, hvad der gik galt i dit tidligere forhold. Hvad er roden til traumet? Hvilke behov fik du ikke dækket? Hvad har du brug for? Når du ved, hvad du har brug for, kan du i højere grad mærke dig selv, vove at bede om det, og så går du ud i verden med en anden bevidsthed, attitude og mindre sårbarhed. Samtidig er det også essentielt i forhold til et nyt og frugtbart forhold, at du tør vise og sige det.

– Det handler i høj grad om at vove at vise sårbarhed. Det kræver mod, men det er nødvendigt. Vi kan nemlig let komme til at tro, at folk kan regne ud, hvad vi går rundt med af kærlighedstraumer – men det er faktisk de færreste, der har den evne. Og så kan vi komme til at antage, at den nye potentielle partner er en idiot. Men han eller hun aner jo ikke, hvad der gemmer sig bag alt det usagte.

Så man skal ud og erfare, at det er rart at dele ubehagelige følelser med andre. Det er, når vi gør det, vi er tæt på hinanden, siger hun. Hun råder også til, at man opsøger de mennesker, man er tæt på. For det behøver ikke at være en kommende kæreste, vi afprøver at vise vores sårbarhed med.

– Vi er meget alene med vores problemer i dag. Så det kan være en hjælp og næsten helende, at vi taler med andre om vores skam og følelse af at være forkert. Noget af det bedste er nemlig at dele skamfølelsen med folk, man har tillid til. Det kan være nære veninder eller måske et klogt ældre, indsigtsfuldt menneske i éns omgangskreds. Noget af det allerbedste er jo at få at vide: ”Sådan har jeg det også”, eller: ”Det er ikke dig, der er noget galt med”.

– Og øv dig så i at date. Lad være med at stoppe efter tre-fire stykker. Sørg for at have tillid til, at der er en derude, og bliv ved. At rejse sig efter et hårdt fald kræver øvelse og tillid til både andre og os selv. Ja, det føles farligt, men tro på, at det nok skal gå, lyder rådet fra Maria Holkenfeldt Behrendt.

Når alt det så er sagt, er det så ikke også lige så forkert at gøre det modsatte: At springe fra et forhold og lige ind i et nyt?

– Måske er der nogle, det virker for. Men jeg ser oftest i min praksis, at ingen af tingene gør noget godt på den lange bane. Hvis du hopper fra parforhold til parforhold, så kan du komme til at gentage dine mønstre og forsøger måske også at dulme smerten. Det er igen den dér irriterende gyldne middelvej, der ofte fungerer bedst. Og det er i orden og sundt at sørge, når et parforhold slutter, uanset hvilken alder man har. Jeg mener ikke, man kan sætte udløbsdato på, hvor lang tid man skal sørge. På den ene side skal man give sig selv tid til at være ked af det og vred og gennemleve hele følelsesregisteret, på den anden side skal man heller ikke fortabe sig i sorgen, skammen og frygten resten af sit liv, siger hun, der også mener, at man vil gøre sig selv og sin kommende kæreste en tjeneste ved at praktisere lidt selvransagelse.

– Det er en god idé, at man forsøger at få lidt selvindsigt, inden man kaster sig ud i et nyt forhold. At man får tænkt over, hvad der gik galt, hvorfor det gik galt, hvad man selv kunne have gjort anderledes, hvor man har ”blinde” pletter, og hvor man selv bærer et ansvar, siger Maria Holkenfeldt Behrendt.

Og så lige her til allersidst: Er der ikke også bare nogle, som trives bedst alene? Som virkelig ikke har brug for eller lyst til en kæreste?

– Der er nok nogle, der hellere vil være alene. Men som udgangspunkt er vi skabt til at være sammen, og man kan selv mærke, om ønsket om at være alene er en oprigtig følelse, eller om det er noget, man siger i et forsøg på at passe på sig selv.

Lider du af parforholds-ptsd? Sådan kommer du i gang igen

1. Find ud af: Hvad holder dig tilbage fra at indgå i et nyt kærlighedsforhold? Hvad er du bange for? Hvad er roden til din frygt? Det lyder enkelt, men det er det ikke. Det kræver tid og selvindsigt og ofte hjælp udefra.

2. Find ud af, hvad du ønsker af en partner, og hvad du har behov for i et parforhold.

3. Find ud af, hvad du kan give til en partner, og hvilke behov du mener, du kan dække hos ham eller hende.

4. Forsøg at gå på dates. Betragt det som et nødvendigt skridt på vejen! ”Den rigtige” møder du næppe de første mange gange. Og sørg for at have tillid til, at der er en derude. Det er der, når du er klar til det.

5. Vær bevidst om, at følelser ikke er statiske. Når du ikke ”orker” et nyt parforhold i dag, er det ikke ensbetydende med, at du skal være single resten af dit liv. Sådan kan det bare føles i kortere eller længere perioder.

Kilde: Psykoterapeut Maria Holkenfeldt Behre