Skal man være venner med forældrene til ens børns venner?

Kære brevkasse

Jeg elsker mine børn og synes til dels, at deres venner for det meste er okay søde. Men det er, som om der er opstået en kultur, hvor det forventes, at man lige skal slutte legeaftalen af med at invitere vennernes forældre ind på en kop kaffe - ofte i ulvetimen, hvilket sjældent harmonerer med sultne og trætte børn, der kaster metalbiler efter hinanden.

Der er derudover flere, som mener, at vi som forældregruppe skal drikke vin sammen en weekendaften eller tage i spadag sammen uden børn.

Det er, som om der er et uudtømmeligt behov for at socialisere ud over de obligatoriske sommer- og julearrangementer, børnefødselsdage, forældresamtaler osv. Jeg vil selv klart hellere vil se mine egne venner, hvis jeg en sjælden gang har mulighed for at få mine børn passet en aften.

Jeg vil gerne holde mig gode venner med de andre forældre, men kan jeg sige fra på en pæn måde uden at blive den asociale og arrogante?

Mange hilsner en træt mor

Svar 1

Kære trætte mor

Wow, et dilemma, jeg godt forstår, er et dilemma. Ikke på grund af erfaring på området (jeg er selv 22 og har langt fra børn endnu), men fordi jeg kan høre, at du, ligesom jeg, har et pleaser-gen.

Det kan måske sammenlignes med at være endt i en studiegruppe med nogen, man virkelig ikke klinger med socialt, eller bare ikke føler behov for at blive venner med lige nu, og gruppen så insisterer på, at man skal drikke øl sammen eller bowle. Den situation kan du måske høre, at jeg har stået i.

Anyways, mit svar til dig er, at du aldrig skylder nogen, hverken dine børn, dine børns venner eller deres forældre, at venne-date Aula-tråden. Man bestemmer selv, hvem man gider bruge sin tid på, og nu du er en træt mor med sparsom børnefri tid, synes jeg klart, du skal prioritere at bruge den præcis, som du har lyst til. At de andre så gerne vil være venner, skal de bare have lov til.

At invitere på kaffe efter legeaftaler skal du heller ikke føle dig forpligtet til. Jeg kan SÅ godt sætte mig ind i, at det helst bare skal være en overlevering af børn og info vedrørende indtag af mad, humør (og toiletbesøg, afhængigt af alder?), som skal videregives ved afhentning.

Mht. at lyde arrogant eller asocial, kan man virkelig komme langt med et smil og: “Det lyder rigtig hyggeligt, jeg siger lige til, hvis jeg får tid.” Her taler jeg af erfaring. Ingen lukkede døre eller sure miner på uni-gangene, og jeg tænker heller ikke, det bliver tilfældet til forældremøderne.

Held og lykke med det hele!

Svar 2

Kære trætte mor

Som en kvinde i midten af tyverne, der hver uge får sved på panden af at løbe om kap med tiden for at nå alt det, der følger med at være et selvstændigt voksent menneske - 37 timer i kontorstolen, en never ending huslig to do-liste, kvalitetstid med kæreste, venner og familie, opladende alenetid - og så også meget gerne et lille vindue til en smule motion, (som jeg personligt desværre altid har været for doven til at prioritere) - så har jeg svært ved at forestille mig, hvordan man nogensinde skulle formå at nå alt det, der følger med af ansvar, når man ovenikøbet har små børn.

Først og fremmest: Du gør det godt!

Det er vigtigt, at vi husker at minde hinanden om, at vi er gode nok - for i vores samfund oplever jeg i hvert fald selv, at der ikke skal meget til, før jeg føler mig utilstrækkelig.

Du skriver, at der er en “kultur” for at man skal socialisere med forældrene til dine børns venner - om det betyder, at de inviterer sig selv ind, eller at de venter på at du gør det, det ved jeg ikke, men prøv med et smil og et venligt: “Jeg ville gerne invitere jer indenfor, men der er virkelig gang i den lige nu, så jeg må hellere se at få lidt ro på dem”. Jeg synes, det er helt fair at være ærlig, da der er tale om mennesker, der selv er forældre, og det derfor ville være en anelse mærkeligt, hvis de ikke havde forståelse for det.

Hvis du førhen har forsøgt at gå ned ad den ærlige vej, og det har vist sig ikke at fungere, så mener jeg, at vi har at gøre med en situation, hvor det er fuldt ud legitimt at fyre en lille hvid løgn af. Forældrene tager ikke skade af, at du eksempelvis gør brug af undskyldningen, at I skal skynde jer videre til aftensmad hos bedsteforældrene. På den måde får du lidt fred i den hektiske hverdag - og det skal være en høj prioritet, at du passer på dig selv!

Jeg synes, at vin og spa lyder virkelig dejligt og som en god mulighed for at I, som jo står det samme sted i livet, kan læsse af til ligesindede, der forstår ens følelser og kender ens børn. Med det sagt kender jeg klart følelsen af at have meget begrænset fritid, (nok ikke helt i samme grad som dig), som man så kan forsøge at dele ud til det, og dem, der betyder noget. Igen: Alt afhængigt af, hvad der bliver modtaget bedst i forældregruppen, kan du vælge, om du vil være oprigtig eller ej - det vigtigste er, at du lytter til dig selv - og det er på ingen måde “arrogant” at gøre.

Jeg ønsker dig al held og lykke - og lidt ro, ikke mindst!