Min veninde tager ikke telefonen, når jeg ringer. Hvad har jeg gjort forkert?

Kære Anna

Min gode veninde er sådan et menneske, der altid er opmærksom på, om nogen omkring hende har brug for noget. Altid er hun på pletten, også uden at man selv behøver bede om hjælp. Men da jeg besøgte hende her forleden, fornemmede jeg på hende, at der var noget galt.

Der var rodet i hendes lejlighed, hvilket der ellers aldrig er, og hun så træt ud, mørke rande under øjnene, uvasket hår. Jeg spurgte, om ikke jeg måtte gøre noget for hende, vaske op, sætte en vask over, købe ind. Og det sagde hun ja til. Dagen efter kom jeg forbi med hjemmebag og frugt, som hun tog imod – dog uden at lukke mig ind. Siden har hun ikke svaret på mine beskeder og tager heller ikke telefonen, når jeg ringer.

Efter en uge blev jeg meget bekymret, og i går kontaktede jeg derfor hendes voksne datter, som betryggede mig i, at hendes mor havde det fint. Men hun sagde så, at jeg nok skulle give hendes mor lidt fred, for hun følte, at jeg havde overskredet hendes grænser forleden. Jeg fatter intet … Hvad har jeg dog gjort forkert??

Venlig hilsen hende, der bare ville hjælpe

Kære hende, der bare ville hjælpe

Jeg har før lagt mærke til, at ekstremt generøse og hjælpsomme mennesker kan have svært ved selv at tage imod. Måske fordi de frygter, at magtbalancen forskubbes, hvis andre pludselig opfatter dem som mindre stærke, end de plejer at være.

Hvis ens identitet er dybt forankret i, at man altid er den med det store overskud, kan det virke grænseoverskridende at fremstå mere skrøbelig. Men det betyder dog ikke, at du har gjort noget som helst forkert! Du har blot reageret og handlet som den opmærksomme og kærlige ven, du er. Og det skal du endelig blive ved med.

Det kan godt være, at det tager lidt tid for din veninde at komme sig over det, hun måske selv føler var et ”ubelejligt udfald”. Men når hun på et tidspunkt vender tilbage til kontakten med dig, så tal med hende om, hvor vigtigt det er, at hendes venner af og til får lov at gengælde den omsorg, hun selv er så god til at udvise.

Et venskab skal jo gerne være gensidigt. Sig, at du har brug for at vise, at du holder af hende ved også at give – ikke bare altid tage imod. Det kan godt være, at din veninde skal vænne sig til, at det ikke er et tegn på svaghed at tage imod sine venners hjælp. Tværtimod er det et tegn på styrke, at vi er i stand til at se vores egne begrænsninger i øjnene – og acceptere at vi også ”kun” er mennesker. Vi har alle sammen brug for en håndsrækning af og til. Også din veninde.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.