
Min veninde kopierer alt, jeg gør. Jeg føler mig "stjålet", men vil ikke såre hende

Send dit dilemma anonymt til brevkassen@femina.dk
Illustration: Thit Thyrring
Kære brevkasse
Jeg har en veninde, som jeg holder utrolig meget af, men de sidste par år er det, som om hun kopierer alt, jeg gør.
Hun køber det samme tøj som mig, melder sig til de samme kurser, og hun er endda begyndt at date en fyr, der minder meget om min kæreste – både i stil, job og personlighed.
Jeg føler mig kvalt og lidt “stjålet”, men jeg ved ikke, hvordan jeg siger det til hende uden at såre hende. Hvad gør jeg?
Hilsen veninden
Send os dit dilemma - intet er for stort eller småt!
feminas skribenter svarer hver uge på ét brevkasse-dilemma om alt fra parforhold og dating til venskabsjalousi og familiefejder. Hvert udvalgt dilemma får to svar. Vi lover at svare kærligt og ærligt!
Send dit dilemma anonymt til brevkassen@femina.dk
Svar 1
Kære du
Jeg kan på sin vis godt forstå dit dilemma, for det er jo altid rarest at være i relationer, der er ligevægtige. Hvor I har hver jeres personlighed og hviler i den.
Men som jeg hører det, har du en lidt usikker veninde, som beundrer dig meget. Det tænker jeg, at du først og fremmest skal tage som et kompliment.

Alligevel kan jeg godt forstå, at det er træls, hvis hun køber præcis den samme taske eller sko som dig. At hun dater en dyr, der ligner din kæreste, ser jeg måske mere som et udtryk for, at I deler smag i mænd - og igen også et udtryk for, at du har noget, som hun ikke selv har.
Jeg tænker, at du kan gå to veje. Enten kan du prøve at lade være med at tænke så meget over det og bare glæde dig over, at din veninde ser dig som inspiration. Eller tage en snak med hende, hvor du prøver mer ei dybden at finde ud af, hvad det handler om - frem for kun at kritisere, at hun gør kopierer dig.
Lidt som det afsnit af 'Venner', hvor Joey drømte, at han var kærester med Monica, og hvor det bare handlede om, at han savnede den type forhold, som hun havde med Chandler.
Jeg ønsker dig det bedste for dig og din veninde.
Kærlig hilsen Stinne Kaasgaard
Journalist på femina. Gik stort set kun i arvet tøj som barn, fordi jeg var 15 centimter lavere end alle mine veninder, og fordi min mor synes, det var smart. Har derfor ikke siden haft et synderligt behov for at dele tøj med mine veninder. Derudover mor til tre og alderen en stigende hang til komfort i garderoben, som jeg dagligt kæmper lidt imod.
Svar 2
Kære veninde
Det er helt normalt, at man finder inspiration hos sine veninder og tilpasser sig dem, man er tæt på. På den måde kan det faktisk også ses som et kompliment.
Men jeg forstår godt, at det begynder at føles for meget - især hvis det sker igen og igen, og uden at hun selv italesætter det. Så kan det hurtigt føles grænseoverskridende og som om, noget af det unikke ved dig bliver udvisket.
Du kan overveje at tage en rolig og ærlig snak med hende, hvor du fortæller, hvordan det får dig til at føle, uden at anklage hende. For eksempel kan du starte samtalen med at spørge, om hun også synes, I er begyndt at ligne hinanden lidt for meget. På den måde åbner du dialogen på en blid måde og giver hende mulighed for at reflektere, uden at hun føler sig angrebet.
Hvis du ikke får sagt noget, risikerer du bare, at irritationen vokser, og at det på sigt går ud over jeres venskab. Husk, at et godt venskab kan holde til ærlighed, også når det er lidt sårbart. Hvis hun er en god veninde, vil hun sandsynligvis gerne forstå dig og tage hensyn.
Og uanset udfaldet har du ret til at sætte grænser og passe på dig selv i dine relationer.
Kærlig hilsen Aida Hasic
Journalist, der lige nu drømmer om sol, varme og palmer, elsker fastelavnsboller i alle afskygninger og har en svaghed for alt det gode reality, der er i tv’et lige nu.


