Min svigermor køber ofte tøj til mig. Jeg synes, at det er for "damet", men føler mig forpligtet til at bruge det

Hej Anna

Jeg har en udfordring med min svigermor. Hun er et godt og kærligt menneske, men hun blander sig i alt for mange, efter min mening, private ting.

Mine egne forældre bor og arbejder pt i udlandet, så dem ser jeg kun et par gange om året. Min mands forældre ser vi derimod flere gange om ugen, og de har hjulpet meget til med alt muligt praktisk, da vi flyttede ind i det hus, vi bor i nu.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du har at sige til, at min svigermor f.eks. køber tøj til mig, som hun så selvfølgelig forventer, at jeg skal gå i? Jeg har ligesom rundet de 40 år... Ofte er det også ret ”damet,” det tøj, hun finder, og jeg føler mig jo forpligtet til at bruge det, når nu hun har brugt penge på det. Hun køber næsten altid dyre mærker.

Det hænder også, at hun stryger vores tøj, sengetøj og duge, når hun passer vores hunde. Jeg bryder mig ikke om, at min svigermor selv går i vores skabe og hiver det ud, hun synes er for krøllet. Min mand mener, at det bare er dejligt, at hun gider. Hans tøj køber hun i øvrigt også tit. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det hele. Vil heller ikke piske en stor konflikt op.

Mange hilsner den utaknemlige svigerdatter

Kære utaknemlige svigerdatter

Det her med at sætte grænser er slet ikke nogen nem kunst. Især ikke når man ved, at det menneske, der overtræder dem, grundlæggende handler ud fra ønsket om at være til hjælp.

Jeg er ikke i tvivl om, at din mands mor kun vil jer begge det bedste. Problemet er, at omsorg nogle gange kan fordreje sig og til forveksling ligne kontrol. I de tilfælde hvor vi ikke gør os umage med at skelne mellem, hvad der er vores eget behov, og hvad der reelt er den andens – ja, så tipper balancen.

Tal med din mand om, hvordan I får sagt pænt nej tak til at få strøget jeres tøj. Bare fordi man ikke bryder sig om alle aspekter af sine forældres omsorg, betyder det jo ikke, at man så slet ikke værdsætter den – og anerkender kærligheden, der ligger bagved.

Hvad din svigermors indkøb angår, så får jeg den tanke, om hun mon også køber tøj til dig for ikke at gøre forskel på jer? Din svigermor er fra en anden generation end dig, og måske tænker hun, at så længe, der er tale om tøj i god kvalitet og med fine, dyre mærker, i nakken, så vil du per automatik kunne lide det. Selv om hendes tøjgaver muligvis bare er ment som en inkluderende gestus, skal du ikke føle dig tvunget til at gå klædt i noget, der ikke falder i din smag. Men det behøver slet ikke udløse nogen stor konflikt.

Er det mon en helt skæv idé, hvis nu du spurgte din svigermor, om I fremover skulle arrangere nogle hyggelige indkøbsture sammen? Fortæl hende, at du synes, det kunne være hyggeligt, og at hun på denne måde ikke risikerer at bruge en masse penge på tøj, du ikke får brugt nok til, at det er prisen værd. Så længe du viser din svigermor, at hun betyder meget for dig, og at du sætter pris på hendes selskab, så tror jeg, at du kan sige langt mere til hende, end du tror.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.