Min søster er for meget: "Måske fejler hun et eller andet, der bare aldrig er blevet sat navn på?"

Hej Anna

Jeg vil gerne have et godt råd til, hvordan jeg skal forholde mig til min søster. Hun har altid være ”lidt til en side”, men med årene synes jeg, det er blevet værre. Vi er begge i 40’erne nu.

Af og til har jeg nærmest ikke lyst til at blive set sammen med hende i det offentlige rum. Mens jeg er relativt afdæmpet og måske en smule indadvendt, er min søster så buldrende udadvendt, at jeg krummer tæer nogle gange. Hun falder i snak med gud og hver mand i Brugsen, i bussen, på cafeer og alle mulige andre steder. Ingen er i hvert fald i tvivl om, hvem hun er, når hun har forladt området...

Når jeg igen og igen kommenterer det, forstår hun ikke, hvad jeg mener. Måske fejler hun et eller andet, der bare aldrig er blevet sat navn på? Hun har et yderst vellønnet job, og det er mit indtryk, at hun er vellidt på arbejdspladsen. Det gør det endnu mere svært for mig at acceptere, hvorfor hun så ikke kan tune sig lidt bedre ind i diverse situationer og stikke en finger i jorden, når hun er sammen med mig. Jeg holder dog meget af hende og vil nødigt, at det her udvikler sig til, at vi ikke ses længere eller kun sjældent.

Venlig hilsen søsteren

Kære søster

At være i familie med hinanden er langt fra ensbetydende med, at vi så per automatik forstår hinandens måde at være i verden på. Min erfaring er, at noget af det der kan styrke båndene os søskende imellem er at give hinanden plads til at være dem, vi er hver især. Også når vi ikke helt forstår hinandens fremtoning.

Jeg er ikke vild med udtrykket ”at være lidt til en side”. For hvem kan egentlig afgøre, hvilken side der så er ”den rigtige” at befinde sig på? Kilden til skuffelser og irritation ligger ofte i, at vi forventer noget bestemt af hinanden. Især hvis vi gerne vil have andre til at opføre sig ligeså ”normalt,” som vi selv synes, vi gør.

Men at stikke lidt ud fra mængden og være anderledes end de fleste andre, er der ikke noget forkert i. Din søster skader jo ikke ligefrem nogen ved at tale med dem. Jeg er dog med på, at du føler, det skader dig, fordi du bliver flov. Men du ved jo ikke, hvordan andre opfatter din søsters udadvendte væsen?

Jeg tror ikke, du får din søster til at optræde mere afdæmpet ved, at du konstant er efter hende. Tvært i mod kræver det tryghed at afstemme sin væremåde i forhold til den, vi er sammen med. Des mere vi føler, at vores personlighed udsættes for konstant kritik, des mere akavede bliver vi. Væn dig i stedet til at lade din søster være, som hun nu engang er. Andres tanker og meninger om din søster og om dig, kan du alligevel ikke styre. Kun dine egne.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.