Min mor har en nøgle til min lejlighed, og ofte låser hun sig ind, uden at vi har en aftale. Hvordan siger jeg fra?

Kære Anna

Jeg har et spørgsmål omkring min mor. Vi har altid været meget tætte, jeg er enebarn og har aldrig haft nogen særlig jævnlig kontakt med min far, som i dag bor i udlandet.

Af praktiske grunde, og fordi hun bor lige i nærheden, har min mor nøgle til min lejlighed. Hun hjælper mig altid med at vande planter og fodre min kat, hvis jeg er væk nogle dage. Men i søndags klokken 9 vågner jeg så ved, at min mor står i døren ind til mit soveværelse. Hun ville bare overraske mig med friskt morgenbrød, og det var jo sådan set sødt tænkt.

Det skal tilføjes, at hun flere gange før bare er dukket op, dog ikke så tidligt om morgenen før, og jeg har ikke tidligere sagt noget. Men jeg er 33 år og har da af og til besøg. Også af nogle, som overnatter. Det kunne jo også være, at jeg havde været til fest og havde brug for at sove længe.

Denne her gang ringede jeg så til min mor dagen efter og sagde, om ikke hun lige kunne sige til i forvejen, hvis hun kom forbi. Det tog hun overraskende surt imod.

Jeg elsker hende højt. Hun er min nærmeste. Den, jeg ved, jeg altid kan gå til med hvad som helst, jeg bøvler med. Og nu ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg får gang i snakken om, at jeg jo også har et voksenliv, hun ikke nødvendigvis er en del af. Jeg synes, det lyder så hårdt, hver gang jeg prøver at formulere det inde i mit eget hoved, og det sidste jeg vil er at såre hende. Har du nogle forslag til, hvordan jeg kan få sat nogle grænser, uden at det går ud over vores gode forhold?

Kærlig hilsen Datteren

Kære datter

Selv om din mor blev stødt på manchetterne, kan du sagtens tage det her op med hende igen. Din mors kærlighed til dig kan tåle langt mere, end du forestiller dig. I virkeligheden tror jeg, at hendes reaktion mest af alt handler om, at hun selv er lidt flov. Inderst inde ved hun godt, at det er en grænse at overskride, sådan at dukke uanmeldt op hjemme hos sin voksne datter. Nøgle eller ej. Du er jo flyttet hjemmefra.

Man taler nogle gange om at ”klippe navlestrengen”. Den proces kan være umanerlig svær. Jeg er selv mor til en voksen datter og tager mig jævnligt i at have lyst til ”bare lige” at komme forbi. I både tide – og i utide. Men hun har jo sit eget voksenliv med kæreste, venner og gøremål, som jeg ikke er en del af. Det tager tid at finde sig til rette i rollen som mor til en voksen. Måske skal din mor have lidt kærlige puf i den rigtige retning?

Der er bestemt ikke noget galt i at have en tæt og varm relation til sin mor. Problemerne opstår først, når man ikke føler, at man har ret til at have områder af sit liv, hvor der ikke er adgang for forældre. De områder vil du få flere og flere af. Du gør derfor både dig selv og din mor en tjeneste ved at få talt ud om hendes uanmeldte besøg. Jeg er sikker på, at hun bare gerne vil støtte dig med sin kærlige opmærksomhed. Ikke kvæle dig i den.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.