Min bonusdatter tager ting fra mit garderobeskab uden at spørge. Skal jeg fortælle det til min kæreste - og hende?

Hej Anna

Min kæreste har en datter på 16 år, som bor hos os hver anden uge. Jeg har kendt hende, siden hun var 12 og holder meget af hende, og jeg synes, vi har en rigtig fin relation.

Men her på det seneste har jeg oplevet, at tøj og sko i mit skab forsvinder på mystisk vis. Ofte finder jeg det efterfølgende andre steder end der, hvor jeg ved, jeg lagde det. Forleden var det min fineste silkekjole, som jeg fandt i bunden af vasketøjskurven. Heldigvis nåede jeg at redde den, inden min kæreste fik vasket den sammen med håndklæder og sengelinned!

Jeg har ikke nævnt noget omkring det her for min kæreste, for jeg aner ikke, hvordan jeg skal få sagt det, uden det lyder som en anklage. Det er jo lidt svært at fortælle, at hans datter rapser fra mine skabe. Jeg har heller ikke talt med min bonusdatter om det endnu, for jeg er rigtig meget i tvivl om, hvordan jeg skal åbne lige dén samtale.

Er det alligevel bedre at nævne det for min kæreste først? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du tænker om det.

Kærlig hilsen bonusmoren

Kære bonusmor

Når det, der bærer dialogen imellem os, er varmt og kærligt, så kan man nå virkelig langt. Også når man skal tale om emner, der er svære at få hul på. Jeg kender mange teenagere, der låner deres forældres ting og tøj – også uden at spørge først. Det kan bunde i ren og skær tankeløshed eller i sådan en familiær fornemmelse af, at alt hvad der er vores, vel også er deres.

Som du beskriver det, så har du og din bonusdatter det jo godt sammen. Jeg tror derfor ikke, hun går i dine skabe for at genere dig. Sandsynligvis er hun tværtimod flov over, at hun gør det. Hvis du går nænsomt til værks, når du taler med hende, behøver I ikke ende i en konflikt.

Spørg din bonusdatter, om der er noget, hun selv går og mangler, eller om der er noget omkring dig, hun er nysgerrig på? Tag silkekjolen frem og sig så kærligt, du kan, at du blev lidt forvirret over at finde den i vasketøjskurven. Du kan også prøve med humor og fortælle hende, at alt, hvad der smides i vasketøjskurven, er i overhængende fare for at ende sine dage i hendes fars yndlingsvaskeprogram: kogevasken …

Hvis det giver mening for dig, så lav den aftale med din bonusdatter, at hun fremover altid spørger, før hun låner. Vis hende også, hvad du ikke låner ud. Det er slet ikke ukærligt, at du på den måde skaber klarhed omkring, hvor grænsen går.

Nu kan jeg naturligvis ikke gætte mig til, hvad der foregår i din bonusdatter. Om der er noget på spil i hendes liv, som hverken du eller hendes far ved noget om. Men der er megen omsorg i at vise sin teenager, at man godt kan tåle at tale om også det, der er akavet og svært.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.