"Min barndomsveninde reagerede på min glade nyhed ved at vende mig ryggen"

Kære Anna

Jeg har en veninde, som jeg har kendt, siden jeg var 8 år. Vi er begge midt i fyrrene i dag. Vores venskab betyder rigtig meget for mig. Hun er mit livsvidne og min fortrolige. Vi har støttet hinanden igennem alt muligt svært og tungt og kan tale om alt. Men for et halvt år siden skete der det, at jeg blev forelsket i en kvinde.

Jeg har tidligere haft enkelte mandekærester, men har aldrig følt det der sug i maven over en mand, som jeg gør nu med min kæreste. Med hende føles det simpelthen som om, alting ”sidder helt rigtigt”. Det gør mig vildt glad. Til gengæld gør det mig ulykkelig, at min barndomsveninde reagerede på min glade nyhed ved at vende mig ryggen.

Jeg har aldrig nogensinde hørt hende udtale sig negativt om at være homoseksuel. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor hun pludselig tager afstand fra mig? Da jeg fortalte hende om min kæreste, var det eneste hun sagde, at vi åbenbart ikke kendte hinanden så godt, som hun troede. Det svarede jeg nok ret vredt på, for jeg blev vildt ked af det. For jeg er jo nøjagtig den samme som før – nu bare én som på lykkeligste vis har mødt kærligheden.

Jeg elsker min kæreste højt, men jeg savner min bedste veninde. Har du nogle ideer til, hvordan jeg griber det an, hvis jeg kan få hende i tale igen? Hun svarer nemlig ikke, hverken når jeg skriver eller ringer.

Kærlig hilsen den ulykkelige veninde

Kære ulykkelige veninde

Hvor er det sørgeligt, at din veninde ikke bare kan glæde sig på dine vegne. Nu gætter jeg mig lidt frem, så tag endelig det følgende med et gran salt. Men kan det tænkes, at din veninde er blevet såret over, at du ikke har givet hende mulighed for at følge med i den proces, det har været for dig at finde ud af, at du er til kvinder?

Så vidt jeg forstår dit brev, har du ikke tidligere drøftet med din veninde, at du måske slet ikke var til mænd. Måske føler din veninde, at du har svigtet hendes fortrolighed ved ikke at turde dele den del af dit liv med hende? At det stadigvæk er en ganske urimelig reaktion, din veninde lægger for dagen, er der dog ingen tvivl om.

Jeg kender mange, der præcis ligesom dig, ikke har været helt bevidst om at de var homoseksuelle, før de mødte det menneske, de for alvor forelskede sig i. Det er nu engang svært at fortælle andre noget, man endnu ikke selv ved. Jeg har før bevidnet, hvordan gamle og indgroede normer om køn og kærlighed får nogle mennesker til per automatik at søge det modsatte køn, selv om det slet ikke føles rigtigt.

Nyd nu i fulde drag, at du endelig har fundet et menneske, du har lyst til at dele livet med. Det er stort og særligt at møde kærligheden så stærkt og rent. Bliv ved med at skrive til din veninde, så længe det giver mening for dig at gøre det. Måske vil hun med tiden bløde op og indse, at jeres venskab er præcis lige så stærkt og tillidsfuldt, som det altid har været?

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.