Kan jeg tillade mig at bede min kæreste om kun at spise vegetarisk derhjemme?

Kære brevkasse

Min kæreste og jeg er begyndt at tale om, hvordan livet skal se ud, når vi på et tidspunkt skal flytte sammen. Heldigvis er vi meget enige et langt stykke ad vejen, og indtil videre har jeg kun oplevet, at vi kan rumme hinandens forskelligheder. En af forskellighederne er, at han spiser kød, og jeg er veganer – trods hvad mange sikkert forestiller sig, har det hidtil været uden nogen udfordringer overhovedet.

Vi spiser ofte bare det samme, og når han en sjælden gang imellem vælger at putte kød i vores fælles indkøbskurv, er det heller ikke noget, jeg kommenterer på.

Jeg har ikke noget behov for, at han skal blive hverken veganer eller vegetar, men jeg kan simpelthen ikke klare tanken om, at der potentielt skal ligge kød i mit fremtidige køleskab eller lugte af bacon i hele mit hjem. Samtidig vil jeg gerne have, at der er plads til os begge i vores potentielt fælles hjem – og jeg har svært ved at se kompromisser i det.

Så hvad stiller jeg op i denne situation? Kan jeg tillade mig at bede min kæreste om kun at spise vegetarisk derhjemme og lade frikadeller, bøffer og kyllingepålæg blive indtaget udenfor hjemmets fire vægge?

Med venlig hilsen
Den kompromissøgende veganer

Svar 1

Kære du

Det lyder som om, du har et skønt og sundt forhold. Det er beundringsværdigt, at I rummer hinandens forskelligheder og ikke står i vejen for, at hinanden kan leve det liv, I hver især vælger.

At I ikke gør forskellighederne til et problem, der skal løses, men blot en realitet, I accepterer og lever med. Jeg kender bestemt til det med at være meget anderledes fra sin partner, og det er ikke let bare at være smilende og overbærende hver dag – det er lidt af en kunst – så cadeau til jer for det!

Jeg forstår godt, at det med at flytte sammen med et andet menneske, der har sine egne rutiner og levemåder, kan være grænseoverskridende. Da jeg flyttede sammen med min kæreste, syntes jeg for eksempel også, at tanken om at give slip på min helt egen seng og mit helt eget værelse – og aldrig nogensinde kunne lukke en dør og bare være alene i mit eget univers – var forfærdelig.

Jeg så mig selv som en person, der havde brug for mit eget space ofte for at lade op og bare være mig. Den identitet har jeg til dels stadig, men det viste sig aldrig nogensinde at gå mig på ikke at have mit eget værelse – jeg har faktisk ikke tænkt over det siden. Måske kommer det også til at ske for dig? Du bekymrer dig om skiftet nu, men måske overrasker de nye rammer dig positivt, og du kommer slet ikke til at tænke over det.

Hvis det ikke viser sig at være tilfældet, og bacon-os og døde dyr i køleskabet, kommer til at gå dig på, så er mit svar – nok til din skuffelse – at nej, du kan ikke tillade dig at kræve af din kæreste, at han spiser vegetarisk. Hvis der blev stillet direkte krav til min livsstil, ville jeg personligt blive mindre glad i mit forhold.

Derfor vil jeg anbefale dig at passe på med at tro, at du har ret til at diktere din partners livsvalg – også, hvis det kun er indenfor hjemmets fire vægge. Med det sagt kan du selvfølgelig altid tage en samtale med ham om det. Jeg kender ham ikke – men måske er han åben for eller ligefrem klar på at blive vegetar eller veganer.

Hvis han er mere midt imellem, ville jeg personligt forsøge at indgå et kompromis, så han for eksempel kun spiser kød et par gange om ugen, undgår at købe bacon, når du er hjemme, eller sørger for at åbne vinduerne, når han steger det.

Hvis han derimod står på den modsatte fløj og har en stærk holdning til aldrig at ville give slip på kød, må du mærke efter hos dig selv, om jeres værdier stemmer nok overens til, at det vil fungere at leve sammen på længere sigt.

Eftersom du skriver “den kompromissøgende veganer”, tænker jeg, at du måske skal gå med nummer to: Tag en god samtale om det, bliv klogere på hinanden og find frem til en mellemløsning, I begge kan være tilfredse med.

Svar 2

Hej kompromissøgende veganer,

Det lyder dejligt, at I allerede nu er gode til at rumme hinandens forskelligheder – det er jo generelt et vigtigt udgangspunkt for et parforhold, men måske i endnu højere grad, når man måske snart skal bo sammen. Og netop dét, synes jeg, at du skal holde fast i; at give plads til hinandens forskelligheder – også når det indebærer noget, som strider imod din egen overbevisning/levemåde.

Derfor synes jeg, at du skal rumme din kærestes madvaner – også selvom det betyder, at der vil være kød i dit fremtidige køleskab. Se det som en kærlighedserklæring til jeres forhold og tænk på ham, hver gang du ser kødet – så bliver du nok mindre irriteret.

Men for at også at imødekomme dine behov, kunne du måske aftale med ham, at han fx ligger alt i den samme køkkenskuffe – og hvis der er er noget, som han åbner, at han lige sørge for at komme det i en lukke pose, så ”lugten” mindskes.

Held og lykke!