Nanna kendte symptomerne fra sit arbejde, men da hun selv blev ramt, kom især én ting bag på hende

Da Nanna Kodahl blev gravid med sin kæreste, var hun overlykkelig. Det er ikke til at tage fejl af, når man ser videoen på hendes Instagram-profil, hvor hun og kæresten har foreviget og offentliggjort det helt særlige øjeblik, hvor to streger dukkede op på graviditetstesten. De krammer, kysser og fælder glædestårer.

Men bare få uger efter videoen blev filmet, lagde en altoverskyggende tristhed sig over Nanna. Hun døjede med søvnløshed og hjertebanken, blev ramt af en tung følelse af ligegyldighed, og sociale aftaler mistede deres betydning.

Men det tydeligste symptom på, at noget var galt, var hendes manglende følelse af tilknytning til fosteret i hendes mave. Glæden var forsvundet, og når andre udviste entusiasme omkring graviditeten, blev hun irriteret.

– Jeg vidste, at jeg skulle have et barn, men jeg følte ikke, at jeg skulle være nogens mor. Jeg tænkte meget over, om det var forkert, og om jeg fortrød, at jeg var blevet gravid, fortæller Nanna.

Ret hurtigt blev det tydeligt for Nanna, at hun var blevet ramt af en fødselsdepression under sin graviditet. Noget, som hun har valgt at være åben omkring, fordi hun mener, det er på tide at gøre op med tabuet.

– Der er ikke noget at skamme sig over, fordi det ikke er nogens skyld. Det er en sygdom, og det kunne jeg bare så godt tænke mig, at folk vidste, så flere ville opsøge behandling.

Én af grundene til, at Nanna hurtigt forstod og reagerede på symptomerne, skyldes blandt andet, at hun i sit arbejde som jordemoder selv er med til at opspore fødselsdepressioner hos gravide og nybagte forældre.

Et arbejde, som hun halvvejs i sin graviditet blev fuldtidssygemeldt fra på grund af sin depression. Med ét blev rollerne byttet om, og hun sad på den anden side af skrivebordet.

– Det var meget specielt, men også virkelig rart, fordi jeg blev grebet hele vejen rundt. Jeg havde fået placeret mig selv det rigtige sted, så der var alt den hjælp, jeg havde brug for, fortæller hun.

Det var første gang, Nanna var gravid, men ikke første gang hun følte sig deprimeret. De seneste par år har Nanna haft tilbagevendende depressioner i vinterhalvåret, som hun har gået i terapi for. Derfor vidste hun også, at hun var særlig sårbar som gravid og i risikozonen for at blive ramt af en fødselsdepression.

Almindeligvis er det den praktiserende læge, der skal spørge ind til psykisk sårbarhed allerede ved første lægebesøg i graviditeten – men det er Nannas både personlige og professionelle erfaring, at det nogle gange er op til den gravide selv at bringe det op for at blive placeret i den rette sårbarhedsgruppe tidligt.

Den officielle screening for fødselsdepression i jordemoderkonsultationen finder nemlig først sted i 28. uge af graviditeten. At Nanna selv bragte det op hos sin læge tidligt blev afgørende for, at hun fik den rette hjælp og kom i behandling på det rigtige tidspunkt, og at hun ikke blev slået omkuld af den skyld og skam som fødselsdepressioner ellers kan være forbundet med.

– Skammen hænger meget sammen med tvivlen, fortrydelsen og tilknytningsdelen, fordi det udefra kan blive forbundet med, at man bliver en dårlig mor. Forældreskabet betragtes som den lykkeligste stund, og når det så ikke er det, så føler man sig forkert, fortæller Nanna.

Den skam bortviste Nannas faglighed – ligesom hun hver eneste gang, hun åbnede op om sin tilstand, følte at hun blev bakket op af andre, der havde været gennem det samme, men som aldrig har turde talt højt om det.

Selvom Nanna på forhånd vidste, at hun skulle være særlig opmærksom på de mørke tanker, så havde hun ikke troet, at de ville vise sig så hurtigt – blandt andet fordi det ligger i ordet fødselsdepression, at det er noget, der først rammer efter barnet er født. Men for hver tredje med en fødselsdepression, vil det starte allerede i graviditeten.

Fælles for alle graviditeter er, at der vil forekomme humørsvingninger undervejs. Det samme gælder lige efter at barnet er født, hvor mange kvinder oplever at have en såkaldt “tudedag” også kaldet “barselsblues”, der sker som følge af et fald i hormonerne. Men hvordan skelner man almindelige humørsvingninger fra depressionssymptomer?

– Jeg havde hele tiden en lille afstand til, om det var reelle tanker, eller om det var depression, der talte. Uanset hvad, var det sådan jeg havde det, og så er det jo det, man må behandle ud fra.

– Og nu kan jeg jo godt se på bagkant, når jeg læser mine noter fra dengang, at det var depressionen, der talte. Jeg vidste jo godt inden, at jeg mega gerne ville være gravid, så det var det, jeg holdt mig selv op på.

Udover at Nanna blev fuldtidssygemeldt fra sit arbejde, valgte hun også at starte på antidepressiv medicin. Kombinationen af ro, støtte, behandling og ikke mindst tid gjorde, at hun kom trygt og sikkert gennem graviditeten, og nu er landet lykkeligt i barselsboblen, efter hendes søn kom til verden i starten af det nye år.

Set i bakspejlet kom særligt én ting bag på hende.

– Det overraskede mig faktisk, hvor blødt jeg landede, når jeg delte, hvordan jeg havde det – uanset om det var med venner, familie, min kæreste eller offentligt. Frygten for, hvad andre tænker, er så misforstået.

– Hver gang jeg har fortalt det, er jeg blevet grebet og spejlet. Det har givet mig enormt meget at sige højt, at jeg havde det dårligt under graviditeten, for næsten altid blev det mødt med forståelse og omsorg.

Hendes håb er, at flere tør sige det højt tidligere – også selvom det føles forkert. For som hun selv har erfaret, er det ofte først dér, hjælpen begynder.