Jeg er farmor til to drenge, hvis spisevaner er dårlige. Det ærgrer mig, at forældrene ikke kan se problemet

Kære Anna

Jeg er farmor til to vidunderlige drenge. De er begge under seks år. Jeg ser dem og deres forældre ofte, og lægger derfor også mærke til, at de spiser meget usundt.

Forældrene laver sund mad til dem hver eneste dag, men giver dem samtidigt mange mellemmåltider, så de ikke er sultne, når den sunde aftensmad eller frokost bliver serveret. De sidder og leger med maden og forlader bordet efter fem minutter. Det ærgrer mig, at forældrene ikke selv kan se problemet.

Jeg lærte selv af min mor, at man skal lade børn blive sultne til et hovedmåltid. Så spiser de, og sidder længe ved bordet. Jeg gjorde det selv med mine egne børn – og overhørte kommentarer om, at børn skal have så og så mange mellemmåltider. Mine egne børn blev bestemt ikke underernærede, snarere tværtimod. Men skal jeg blande mig? Kan jeg tillade mig det?

Kærlig hilsen en farmor

Kære farmor

Lige gyldigt hvor nænsomt du siger din mening om familiens spisevaner, så tror jeg, de vil høre det som en irettesættelse. Det gør de fleste forældre ømskindede at få at vide, at de ikke er gode nok til at drage omsorg for deres børn. Medmindre der er tale om decideret vanrøgt, vil jeg derfor råde dig til at lade være med at blande dig.

Selv om du udelukkende vil børnebørnene det bedste, så tvivler jeg også stærkt på, at din indblanding vil få det resultat, du håber. Det kan være meget svært at tage den omsorg, der ligger bag en kritik til sig, hvis man føler sig ramt på sin forældreevne.

Du risikerer i stedet, at forældrene distancerer sig fra dig. Det er altid lidt problematisk med råd og vejledning, vi ikke selv har bedt om at få. Især når vi bevæger os rundt på et område, hvor de erfaringer vi har gjort os som forældre, ikke nødvendigvis gør os til omvandrende eksperter. Heller ikke hvad mellemmåltider angår.

Hvis din søn imidlertid SELV spørger, hvordan DU greb måltiderne an, dengang han var lille, så kan du sagtens fortælle! For så har han givet dig adgang og er således lydhør overfor, hvad du har at sige.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.