Da vi fortalte vores venner, at vi skal være bedsteforældre, sagde de bare "nå". Jeg hælder mest til at lade venskabet glide ud

Kære Anna

Min mand og jeg har et vennepar, som vi har kendt i næsten 30 år. Vi har også været på ferie sammen mange gange og altid kunnet tale godt og grine sammen.

De seneste par år er det bare, som om de ikke rigtigt er interesseret i os længere. Eller det vil sige, de vil gerne ses, inviterer stadig over, men de snakker udelukkende om sig selv og spørger aldrig til, hvordan vi går og har det.

Forleden mødtes vi til et glas vin, og vi fortalte glædestrålende, at vi skulle være bedsteforældre – det er første barnebarn. Det eneste de sagde var et eller andet med ”nå”, og så skiftede de hurtigt emne og talte om kvindens far, der er begyndt at blive dement. Det, synes jeg, er en virkelig ufølsom måde at reagere på. Vores venner har selv tre børnebørn, så det kan dårligt være jalousi?

Jeg hælder nok mest til at lade venskabet glide ud nu, men min mand synes, vi skal give dem en chance. Men hvor længe skal vi blive ved?

Venlig hilsen en træt ven

Kære trætte ven

Selv om 30 år er længe at have fulgt med i hinandens liv, så kræver også de lange venskaber, at vi bliver ved med at interessere os for hinanden. Hvad er mon det værste, der kan ske ved, at I taler med jeres venner om det her?

Kom med konkrete eksempler på, hvornår I oplever, at de fejer jer af bordet og ikke lytter, når I deler noget af det, der sker i jeres liv. Gør det nænsomt, men uden at undskylde, at I tager emnet op! Jeres venner skal vide, hvad det er, der får venskabet til at vakle. Det er ikke altid, vi selv er helt bevidste om, at vi er i gang med at lukke verden til omkring vores egen navle...

Bliver jeres venner fornærmede, så lad relationen glide ud, vel vidende at I gav den alle de chancer, I formåede. Tiden alene udgør jo ikke et venskab. Der skal kontinuerlig og gensidig interesse og nærvær til for at bevare det.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.