
Er min nye nabo en "lurer"? Dét, hun sagde til mig, gjorde mig mundlam

Foto: Mew
Kære Anna
Vi bor lidt væk fra byen næsten inde i en skov. Der går en vandresti et stykke væk fra vores grund. Men her forleden mødte jeg en dame på stien, som fortalte, at hun har købt huset på den anden side af skoven. Og så bad hun mig være opmærksom på, at man især om aftenen kunne se helt ind i vores soveværelse, og at vi nok skulle overveje at trække gardinerne for, hvis vi havde tænkt os at rende halvnøgne rundt, for der gik jo mange på den skovsti, sagde hun. Jeg blev mundlam!
Hvis vi boede i et tæt bebygget område eller i en lejlighed, hvor alle genboer kunne kigge lige ind, kunne jeg forstå det. Men så tæt på huset ligger stien altså ikke. I går aftes fik jeg så min kæreste til at gå ud til stien, mens jeg stillede mig ind i soveværelset. Hans tilbagemelding var, at man enten skulle have en kikkert, eller gå meget tæt på huset for at kunne se noget indenfor. Så hvad gør vi?
Er vores nye ”næsten-nabo” en lurer? Eller har hun hørt om andre, der gør det? Det er virkelig ikke sådan, at vi smider alt tøjet, så snart vi er indendørs! Og jeg synes, det er trist, hvis vi skal til at barrikadere os bag nedrullede vinduer eller flytte et andet sted hen.
Kærlig hilsen ”Skovboerne”

Kære ”Skovboere”
Har I mod på at tage en lille snak med jeres nye næsten-nabo? Hvis I har, så prøv ad, om I allerførst kan gå afdæmpet til værks. Jeg er udmærket klar over, at I har særdeles gode grunde til at begynde med at skælde ud. Men spørg ganske roligt, hvor hun egentlig befinder sig, når hun får øje på alt det, hun mener, hun kan se.
I kan supplere med at fortælle, at I selv har undersøgt, at man i praksis må ret tæt på jeres hus for at kunne få øje på nogen derinde. Måske kan det få jeres næsten-nabo til at ”blive på egen sti” fremover. Hvis I ud over denne episode her ellers føler jer trygge ved at bo, hvor I gør, synes jeg ikke, at I skal flytte i panik.
At rulle gardinerne ned døgnet rundt er dog en ringe løsning. Så er det bedre at være komplet ligeglade. Jeres nabos øjne triller vel næppe ud af hovedet på hende, hvis hun ser jer i undertøj. Man kunne jo spørge sig selv, hvem der egentlig har det største problem her? Jeg er ikke i tvivl.
Et hegn er også en måde at holde ubudne gæster lidt på ”glo-afstand.” Det kræver alligevel en utvetydig frækhed ligefrem at bryde igennem et sådant for at belure andre. Hvis det her mod forventning fortsætter, og I føler jer utrygge, kan I også kontakte det lokale politi. Jeg vil tro, at de har en eller flere ideer til, hvad man stiller op. Det er desværre nok ikke første gang i verdenshistorien, at nogen føler en sær magt, hvis de kan komme til at gøre andre utilpasse.
Kærlig hilsen Anna
Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk
Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.
