Renée
Brev til Renée

Brev til Renée: Jeg vil ikke være i min søsters selskab

26. juli 2021
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
"Min familie og især min mor prøver hele tiden at få mig tættere på hende. Jeg ved, at det gør utrolig ondt på hende, at vi ikke har det forhold, som vi førhen havde." Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg har to storesøskende. Den ene søster er jeg utrolig tæt med og elsker af hele mit hjerte. Den anden har jeg lige set for første gang i et år, og jeg kan ikke lide at være i hendes selskab.

Jeg har nydt at være foruden hende, og jeg har desværre ikke nogen lyst til at have et forhold til hende. Jeg er høflig og hilser pænt, og jeg ville ønske, det kunne være nok.

Min familie og især min mor prøver hele tiden at få mig tættere på hende. Jeg ved, at det gør utrolig ondt på hende, at vi ikke har det forhold, som vi førhen havde.

For mig er det umuligt, at det kan gå tilbage til, hvordan det var engang, da jeg ved, det vil såre mig.

Min barndom var præget af, at hun det ene øjeblik var utrolig kærlig, og det næste var hun voldelig både verbalt og fysisk.

Det er også sket mod andre i familien, men gik mest ud over mig, da jeg var den mindste, og jeg tror også, det bundede i noget misundelse.

Jeg har brug for hjælp til at vide, hvad jeg skal gøre. Hele min krop stritter imod at se hende.

Jeg vil bare gerne acceptere hende til højtider og derudover være foruden hende.

Samtidig får jeg dårlig samvittighed over for min mor, som siger, at det er det værste, vi kan byde hende, at vi ikke kan sammen. Kan du hjælpe?

Med venlig hilsen

Søster

Kære Søster

Da jeg læste dit brev, slog det mig, hvor ofte vi mennesker står i præcis det dilemma, du står i lige nu.

Et dilemma, der handler om, at nogen, man holder meget af, har et behov, som man simpelt hen ikke har lyst til at opfylde, fordi det går en imod, eller fordi man synes, det er forkert.

Det er oftere, end vi tror, at vi står i den slags dilemmaer: Skal vi passe på nogen, vi elsker, eller skal vi passe på os selv?

Det særlige ved din situation, synes jeg, er, at du faktisk får det skidt, hvis du skal give din mor det, hun ønsker.

Derfor vil jeg mene, at du har al ret i verden til at sige fra over for det. Du skal følge din mavefornemmelse og passe på dig.

Der er en lang historie knyttet til de følelser, der fylder omkring din søster, og måske er det sådan for dig lige nu i dit liv, at du ikke har overskuddet til at gå ind i de ting.

Måske får du det overskud igen en dag, eller måske får du lyst til at få afklaret nogle af de ting, der ligger i jeres fælles historie en dag.

Få det sagt, få gjort op med det, få det bearbejdet sammen med enten din søster, din mor eller en professionel. Lige nu har du ikke lyst, og du har trukket dig lidt væk af en grund.

Det har du ret til, og det skal du lytte til.

Der er dog mange måder at sige fra på. En af de ting, jeg har lært gennem årene, er, at man ikke altid behøver gøre det direkte eller åbenlyst.

Man behøver nærmest ikke engang sige det til vedkommende, man gør det overfor.

Man kan bare gøre det, stille og roligt, uden de store armbevægelser.

Så en måde, hvorpå du kan tage vare på din mor, samtidig med at du tager vare på dig selv, kunne måske være, at du ikke går ind i diskussionerne, hvis hun bringer jeres søskendeforhold op.

At du glider lidt af, giver hende lidt ret, siger, du hører, hvad hun mener, og at du forstår hendes ønske.

Du behøver heller ikke fortælle din mor om de følelser, der fylder dig angående din søster. Du kan i stedet finde andre at tale om det med.

Måske veninder, måske din mand, måske en psykolog – bare du får det fortalt andre steder.

Jeg tror ikke, du kan forvente, at din mor kommer til at forstå dig. Hun elsker alle sine børn lige meget, og da din søster synes at have nogle udfordringer, er hun måske også din mors ømme punkt.

Hvis det er sådan, har du måske også nogle sårede følelser i forhold til din mor, og hvorvidt hun har passet godt nok på dig, da du var barn.

De følelser bliver måske også aktiveret i den her situation og i hendes ønske om, at du er kærlig over for din søster.

De tanker kunne være værdifulde at have med i dine betragtninger.

Jeg gætter selvfølgelig, men i den historie, du beskriver, kan der ligge komplicerede og gamle følelser og mønstre, som du ikke engang selv opdager, men som er med til at bestemme, hvordan du agerer og reagerer lige nu.

Det er selvfølgelig vigtigt at bevare sine familierelationer og at have omsorg for dem, man er tættest på.

Men det er lige så vigtigt, at du passer på dig selv. Jo bedre du bliver til at følge din mavefornemmelse og lytte til dig selv, jo mere overskud vil du få til at have omsorg for din mor og andre omkring dig. Lidt ligesom den klassiske med iltmasken på flyet.

Hvis du giver dig selv lov til at have det, som du har det, så er det muligt, at du med tiden vil finde overskud til at give din mor en lille smule af det, hun ønsker.

Kærlig hilsen

Renée

Læs også