Brev til Renee
Brev til Renée

Brev til Renée: Jeg fortryder min abort

14. januar 2022
af Renée Toft Simonsen
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
“Hvis jeg vælger et barn mere, vælger jeg ham fra.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Min kæreste og jeg gennemgår en svær periode. Jeg har for nogle uger siden fået en abort, og da jeg mere eller mindre blev tvunget til dette af min kæreste, har jeg haft rigtig svært ved at være sammen med ham.

Jeg er meget ked af det hele tiden og fortryder så meget, at jeg ikke valgte ham fra og beholdt mit lille barn.

Det skal lige siges, at jeg i forvejen er mor til to fra et tidligere forhold. Jeg ved ikke, om jeg kan være sammen med ham, og om jeg kan blive glad for ham igen.

Jeg vil bare så gerne have et barn mere. Det vil han ikke, og det er virkelig svært for mig.

Efter alt, hvad der er sket, er mit ønske om at få et barn mere blevet endnu større, og jeg vil bare så gerne blive gravid og kunne glæde mig og være glad. Men det kan jeg ikke i det forhold jeg er i nu.

Hvis jeg vælger et barn mere, vælger jeg ham fra, og jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal vælge. Skal jeg blive og vide, at jeg ikke får et barn mere eller gå og få et alene?

Eller en “hovsa” (og så være alene med det)? Jeg føler mig tom og alene. Min energi er væk, og jeg bliver så træt af at skulle spille glad og lykkelig, når jeg allermest har lyst til at lægge mig i min seng og græde.

Hilsen

Den ulykkelige

Kære ulykkelige

Min mor sagde altid, at man aldrig fortryder, de børn man får, men man kan godt fortryde dem, man ikke fik. Sådan tror jeg også, det kan være for dig.

Situationen er jo sådan, at du besluttede dig for at få den abort for at beholde din kæreste. Den beslutning kan ikke gøres om, og du er der, hvor du er nu.

Det er kun et par uger siden, du fik aborten. Jeg vil mene, din krop stadig oplever et slags savn, fordi den troede, den skulle have et barn.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hele kroppen gjorde sig klar, og så kom der ingenting. Psykologisk tror jeg, det kan have stor indflydelse at få en abort, især fordi du ikke ønskede at få den.

Sorgen over det tabte barn og kroppen, der husker, kan også være med til at give dig et dybt ønske om at blive gravid igen med det samme. Du skriver, at du føler dig tom og alene, og det giver mening.

. De følelser skal du tage alvorligt, og du skal give dig selv ekstra omsorg og måske ro og hvile i den kommende periode, så du får mulighed for at komme dig over dit tab.

Jeg håber, du kan tale med din kæreste om de her ting, selvom jeg tænker, det nok vil være svært for ham, idet han måske vil føle skyld for den måde, du har det på.

Men jeg tror alligevel, det er vigtigt, at I forsøger. Jeg tror også, det er meget vigtigt, at I får talt det her igennem, hvis du ender med at beslutte dig for at blive i forholdet.

Ellers vil det ligge der imellem jer og støje. Måske kunne det være en idé for jer at få hjælp til den/de svære samtale/-r fra en terapeut, en psykolog eller en anden professionel person, I kunne have tillid til?

Jeg ved ikke, hvorfor din kæreste på ingen måde vil have et barn, men han har selvfølgelig al ret i verden til at have det sådan.

Du respekterede det, han ville, og det er ikke dumt. Heller ikke selvom du nu fortryder.

At få et barn med en mand, der bare ikke vil det barn, kan blive en livslang sorg på barnets vegne over, at det har en far, der ikke ønsker kontakt eller ønsker at være far.

Så et eller andet sted synes jeg, du har gjort det rigtige, også selvom det er smerteligt.

Jeg synes faktisk heller ikke, du skal tage nogle store beslutninger lige nu. Din krop er stadig ved at komme sig, og hormonerne er ved at lægge sig.

Giv dig selv tid til at finde tilbage til dig selv og til at acceptere, at det blev, som det blev, før du tænker videre over, hvorvidt du skal blive i forholdet, eller om du skal videre i dit liv og have det barn, du drømmer om.

Du har to dejlige unger, og jeg tror, det vil være bedst at vente med at tage store beslutninger, især for deres skyld. Så bliver dine beslutninger velovervejede og rolige, og deres liv bliver ved med at være regelmæssigt, og som det plejer.

Hvis du ender med at gå fra din kæreste, fordi dit ønske om et barn til er det, der fylder allermest, så kan du planlægge det ordentligt.

Du kan få sagt ordentligt farvel til din kæreste og også have tid til at forberede dine børn stille og roligt på den forandring, der så også skal ske i deres liv.

Jeg sender dig lige det varmeste knus, jeg kan gennem en mail. Husk, at tiden læger mange sår, giv dig selv tid til at læges, før du handler igen.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.