Renée_brevkasse
Brevkasse

Brev til Renée: Jeg er låst fast i mit ægteskab – og jeg vil ud

3. oktober 2022
Af Renée Toft Simonsen
Foto: Andreas Houmann
“Jeg tænder slet ikke på ham seksuelt længere – og ved også, at det gælder den anden vej rundt.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

For 10 år siden mødte jeg en otte år ældre mand. For at gøre en lang historie kort, gik han fra sin kone, hvorefter vi flyttede sammen og blev gift.

Han har tvillinger med sin ekskone, som var næsten to år, da vi mødte hinanden. De er hos os i en seks-otte-ordning med ferietilpasninger.

Min familie har taget min mands børn til sig som en del af familien og behandler dem på lige fod med egne børn og børnebørn.

Jeg derimod finder det svært at skulle dele opmærksomheden med de to børn, og når de er hos os i længere perioder, oplever jeg en fornemmelse af at være drænet og ikke have lyst til at fortsætte vores samliv.

Børnene bruger meget tid på deres computere, men bidrager ikke med noget i hjemmet, mens de meget gerne tager imod, hvis jeg tilbyder dem slik, kakao eller andet.

Samtidig har min mand en svær baggrund med en alkoholisk mor og en skoletid med mobning, som gør, at han har svært ved at tage initiativ til at lave noget fælles.

Så hver gang vi skal lave noget, hvor hans børn ikke er hos os, er det mit initiativ. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst havde sex.

Vi har to mislykkede fertilitetsforsøg, og jeg tænder slet ikke på ham seksuelt længere – og ved også, at det gælder den anden vej rundt.

Faktisk ved jeg ikke længere, hvorfor vi er sammen.

Det eneste, vi har til fælles, er vores lyst til alkohol, fordi det giver os en undskyldning for ikke at forholde os til hinanden.

Faktisk tror jeg bare, at jeg har brug for et spark i røven for at gå fra ham. Så hvordan tager jeg mig sammen?

De bedste hilsner

Den fastlåste

Kære fastlåste

Det, du er i lige nu, lyder ikke så rart. Det lyder heller ikke, som om du er særlig indstillet på at arbejde på, at det skal blive det.

Du virker ikke parat til at gøre arbejdet for at elske de to børn, der ikke er dine. Jeg tænker, at jeres fertilitetsforsøg kan spille ind på dine følelser over for din kærestes børn.

Skuffelsen over, at det ikke er lykkes jer at få et barn, kan være med til, at du får modstand over for de børn, der allerede er i relationen.

Det vil kræve et stykke arbejde af dig at få has på, hvilke følelser der hører til hvor, og få alt i de rette bunker.

Igen, det forudsætter, at du vil projektet, og det læser jeg ikke, at du vil. Du har også mistet energien på dit parforhold af flere grunde.

I har ikke et godt sexliv, og I har en fælles lyst til alkohol, som gør, at I ikke skal forholde jer til hinanden.

Det er her, jeg tænker, hvad laver den kvinde dog sammen med den mand? Der må være noget, der binder dig til manden og forholdet. Hvad kan det være?

Du skriver, at du har brug for et spark for at gå fra ham. Jeg tror ikke, det er så simpelt. For hvis det var det, så forestiller jeg mig, at du allerede var over alle bjerge? Så hvad binder dig?

Det kan jeg kun gisne om, det vil være fantasier og forestillinger, men jeg vil forsøge at sætte tanker og refleksioner i gang hos dig.

Det første, jeg tænkte, var, er det mon, fordi du har stor hang til alkohol selv, så lige nu er det en undskyldning for at blive ved med at drikke?

Forstået på den måde, at så længe du er med ham, og I er fælles om at drikke, er dit narrativ, at du gør det, pga. ham og hans irriterende børn – og så kan du blive ved i en vane med at drikke meget alkohol.

Det kan også handle om en angst for at blive dig selv, at det at give slip på en følelse af at blive elsket? Og kan det være noget, du har oplevet tidligere?

Kan du spore den her træghed i forhold til at komme væk fra noget, som ikke er kærligt over for dig selv, tilbage til din barndom eller til tidligere forhold, du har været i?

Det, jeg sigter efter her, kunne være, om du ser et mønster i din måde at indgå i kærlighedsrelationer?

Grunden til, jeg skriver de her tanker til dig, er, at jeg tror, at når man bliver bevidst om, hvorfor man gør noget, eller hvorfor man ikke gør noget, kan den bevidsthed hjælpe en til at forandre det, man ønsker at forandre.

Du ønsker helt tydeligt at forandre dit liv og at komme væk fra den mand, du bor sammen med.

Find ud af, hvad det er, der holder dig tilbage, og måske kan det være en god idé at se en psykolog nogle gange, få konkret hjælp til at finde ud af, hvad der binder dig, og hvordan du binder knuden op.

Til sidst tænkte jeg faktisk også på, at siden du overtog din kæreste direkte fra hans eks, lige efter de havde fået to små børn, og det var pga. dig, at de gik fra hinanden, kan der så ligge en eller anden holdning gemt i dig, der handler om, at du skylder ham at blive med ham?

Hvis du tænker på det, vil jeg sige, at fordi du for otte år siden forelskede dig i en mand, der selv valgte at forlade sin kone, er du ikke stavnsbundet til ham.

De valg, vi træffer, skal ikke hjemsøge os.

Ethvert menneske kan forelske sig og så falde ud af forelskelsen igen.

Selvfølgelig skal vi passe på hinanden, men hver især må vi også tage ansvar for vores egne valg, og således må din kæreste også tage ansvaret for det valg, han traf i sin tid, og de valg han træffer lige nu med alkohol.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Læs også