Brevkasse

Brev til Renée: Jeg elsker min mand, men jeg tænder ikke på ham

af Renée Toft Simonsen 1. februar 2021
Foto: Runolfur Gudbjørnsson
"Jeg mærker stort set ingen lyst og gør det mest for at tilfredsstille ham. For lidt over et år siden mødte jeg en anden mand, som jeg udviklede følelser for." Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée,

Jeg er en kvinde på 40 år. Jeg har været gift med en dejlig mand i 11 år, og sammen har vi to børn. Vi har et velfungerende liv, men det halter med sexlivet. Jeg mistede meget af min lyst, efter vi fik børn, men vi har stadig holdt fast i at have sex regelmæssigt.

Jeg mærker stort set ingen lyst og gør det mest for at tilfredsstille ham. For lidt over et år siden mødte jeg en anden mand, som jeg udviklede følelser for.

Det nåede aldrig at udvikle sig til en reel affære, men min tiltrækning til ham var overvældende. Al den lyst, jeg ikke havde følt i årevis, kom pludselig brusende.

Det stoppede som sagt, inden det rigtig udviklede sig, og efter et stykke tid fortalte jeg min mand, hvad der var sket. Vi har talt det igennem, bearbejdet det, og han har tilgivet mig.

Mit store problem er, at min sexlyst til min mand er endnu mere slukket. Jeg kan mærke lyst hver dag, men jeg tænder ikke på min mand mere. Jeg elsker ham højt, men jeg har ikke lyst til at være fysisk tæt med ham.

For et år siden kunne jeg leve med det og behøvede ikke store fysiske spændinger. Nu hvor den del af mig er blevet vækket igen, føles det næsten ubærligt, at jeg i en alder af 40 aldrig skal mærke lyst igen.

Jeg er virkelig glad for det liv, vi har, og det ville være fuldstændig hovedløst at opgive det. På den anden side gør tanken om måske 40 år mere uden lyst mig modløs helt ind i knoglerne.

Jeg har leget med tanken om at foreslå min mand, at vi kunne åbne vores forhold for sex med andre, men jeg er bange for at sige det, fordi jeg frygter, at det ville såre ham.

Venlig hilsen, Konen

Kære Kone,

Sikke et smerteligt dilemma, du står i. Du elsker din mand højt, men du tænder ikke på ham mere.

Jeg er nødt til at sige, at hvis man ikke har lyst til sex med en person, tror jeg helt enkelt ikke på, at man kan tvinge sig selv til at have lyst.

Men jeg tror, I vil kunne arbejde med det og finde ud af, hvad det er, der har blokeret for lysten, og det synes jeg, I skal gøre.

Det vil kræve stort mod fra din side, for du vil være nødt til at være åben og sige, hvad du vil og ikke vil, hvad der tænder dig og ikke tænder dig.

Et spørgsmål, der stod tilbage, da jeg havde læst dit brev, var, hvorfor mistede hun lysten, efter hun havde fået sine børn?

Kan det forholde sig sådan, at du og din mand måske aldrig har haft den slags sex, som du i virkeligheden tænder på?

Kunne det være sådan, at du blev forelsket i ham, og derfor var jeres sex god, men da I havde etableret familien, og du ikke længere havde biologien at tænke på, blev sex lige meget, fordi det som sådan aldrig havde været vigtigt for dig?

Nu, hvor den del er overstået, mærker du ingen lyst til din mand mere. Kunne det være, fordi I aldrig fik et sexliv, du tændte på?

Min tanke er, hvis du og han formåede at knalde, så englene sang, så ville du måske stadig have lyst til den del af jeres liv sammen.

Du skriver, at du kunne have lyst til at have et åbent forhold. Du elsker din mand, I har det godt sammen, og du vil ikke opløse jeres familie.

At du har lyst til sex med andre, viser, at der stadig er liv dernede, og det er godt. Hvorvidt din mand ville være med til et åbent forhold, kan jeg ikke sige noget om.

Jeg synes, du skal give din mand en chance for at forholde sig til de følelser, der fylder i dig, men det kan han kun få, hvis du har modet til at være ærlig og fortælle ham præcis, hvordan du har det.

Hvis du ikke tør det, har han ikke en chance. Det vil sige, at du skal fortælle ham, du ikke tænder på den sex, I har sammen.

I skal være åbne på sammen at gå ind i en proces, hvor I undersøger, hvorvidt det er muligt for jer at få etableret et sexliv, du vil kunne tænde på.

Du har kendt din mand i 15 år, I har et dejligt liv, to skønne unger, ro og balance, men har du sagt til ham, hvordan du virkelig har det med jeres sexliv?

Eller har du bare lagt krop til i en del år, fordi det er for svært at stå ved, hvad du har lyst til og ikke har lyst til?

Som jeg ser det, står du over for enten 40 år mere af det samme, hvilket åbenlyst er ubærligt for dig.

Eller også står du over for at blive skilt og finde en, du har lyst til sex med, eller også skal du gå ind i en proces, hvor du er ærlig og åben og siger det, som det er.

Jeg foreslår, du begynder med det sidste. At du giver din mand en reel chance.

Hvis du tør det, vil det give dig og din mand muligheden for at finde hinanden seksuelt igen. Det kan selvfølgelig også være risikabelt at gå ind i en proces, for så vil I måske opdage, at I ikke rigtig kan finde hinanden.

Men det kan også gå den anden vej. I kunne finde hinanden igen.

Uanset hvad, så vil jeg mene, at du er nødt til at åbne dig og sige det, som det er – jeg elsker dig, men jeg har ikke lyst til dig mere.

Det har jeg ikke haft i årevis. Jeg ved, det er sårende, og jeg har ikke fået det sagt, netop fordi jeg ikke ville såre dig. Nu står vi her, og jeg har det, som jeg har det.  

Kærlig hilsen, Renée

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected].

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.