Jeg føler alle omkring mig presser mig til at tage slankemedicin

Kære Anna

Jeg er en af dem, der kæmper med overvægt. Min familie, mine venner og mine kolleger ved godt, at jeg er ked af min vægt, selv om det ikke er noget, vi taler om evig og altid.

Jeg har været overvægtig siden teenageårene og bruger i dag som 37-årig en størrelse 50-52 i tøj.

Måske er det den åbenhed og tillid, vi viser hinanden, både i familien og blandt venner og kolleger, der gør, at de nu efterhånden hver og én er kommet til mig og har sagt: ”Er den der nye medicin ikke lige noget for dig?” Og mener dermed den nye fedmemedicin, som man kan læse om allevegne.

Nogle fortæller overstrømmende om bekendte, der er begyndt at tage medicinen og allerede har gode resultater, og hentyder til folk, der fra starten var betydeligt slankere end jeg!

Andre siger ”sødt”, at ”hvis der er nogen, der har fortjent den medicin, er det dig”.

Men jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med al den helt sikkert velmente omsorg. For jeg har ikke lyst til at bruge den medicin. Jeg er nervøs for, om den er undersøgt nok for kræftrisiko og andet.

Men jeg føler mig nærmest presset til det af alle omkring mig. Som en af mine venner sagde noget ufølsomt: ”Du er bange for kræft. Men hvad tror du ikke, din overvægt fører med sig af risici for dit helbred!”

Som om jeg ikke ved det!!!

Jeg forventer ikke et lægeligt råd. Det kan jeg gå til min læge for at få. Men jeg trænger sådan til et menneskeligt råd om, hvad jeg skal sige og gøre – og tænke.

Venlig hilsen den triste og pressede

Kære triste og pressede

Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i, at du mest af alt fortæller, hvordan andre ser på din krop – og hvad deres blik gør ved dig.

Hvis du ser bort fra alle mulige menneskers holdninger til vægt og krop, hvordan har du det så reelt med din? Du bruger ganske vist udtrykket ”kæmpe med” om de kilo, du gerne vil af med. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er din kamp?

Din krop er jo din egen. Ikke nogen som helst andres. Vi skal ikke nødvendigvis presse os ned i en mainstreamstørrelse for at være sunde.

Måske vil du have glæde af at læse kønsforsker og lektor Lene Bull Christiansens bog ”Tyk”. I sin bog gør hun op med billedet af, at man kun må være tilfreds med sin krop, hvis den lever op til samfundets fremherskende skønheds- og sundhedsidealer.

I bladet her var der i uge 34 en artikel med forfatteren. Prøv at læse den. For hun har en aldeles befriende tilgang til vægt og kropstilfredshed.

”Ja, man må gerne være tyk,” siger hun. ”Jeg er holdt op med at bruge omskrivninger. Jeg har også sluppet ideen om at blive tynd en dag. Men er jeg stolt hele tiden, hver dag, hver gang jeg ser mig selv i spejlet? Nej. Det ved jeg ikke, om nogen mennesker er – og jeg ved heller ikke, om det er nødvendigt”.

Du skal ikke spise medicin for at tilfredsstille andre menneskers opfattelse af, hvordan en krop skal se ud. Jeg tror nærmere, at du skal finde ud af, hvordan du holder op med at slå dig selv i hovedet.

Jeg er overbevist om, at det er langt mere usundt at hade sin krop hver dag, end det er at acceptere den, som den er. Og passe på den. Det er lettere sagt end gjort, er jeg helt med på. Men der er heldigvis en bevægelse i gang.

En, der peger i retning af et langt mere nuanceret billede af, at kroppe er forskellige. Og at skønhed altid vil være en foranderlig og stærkt subjektiv størrelse.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: