Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Skal jeg sige rigtigt farvel til min elsker?

10. marts 2021
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Mine veninder synes, det er et mærkeligt forhold, fordi det er så behersket, og fordi min elsker aldrig har rykket sig en centimeter i sine følelser for mig." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna

Jeg er en kvinde på 54, jeg har været single det meste af mit liv og har ingen børn.

I 16 år har jeg kendt en gift mand on and off, og ja, jeg ved godt, det lyder håbløst, men det har været mit lille hemmelige åndehul …

Vi har et erotisk forhold, men er også venner, så der har også været gange, vi har mødtes, hvor vi bare har snakket, hørt musik, drukket en drink.

Og der kan sagtens gå mange måneder uden kontakt og endnu flere, uden at vi ses.

Mine veninder synes, det er et mærkeligt forhold, fordi det er så behersket, og fordi min elsker aldrig har rykket sig en centimeter i sine følelser for mig.

De er lige så kontrollerede, som da vi mødtes for mange år siden.

Jeg har da – i starten – drømt om meget mere, men har også forstået, at det aldrig vil ske.

Jeg har altid været dybt betaget af denne mand, men selv om jeg har kunnet mærke en stærk tiltrækning fra hans side, har jeg aldrig følt, at min dybe følelser var gengældt.

Og det var ligesom en pris, jeg havde indstillet mig på at betale.

Indtil nu. For hen over de seneste fire-fem måneder er der sket noget, jeg aldrig havde troet, ville ske: Mine følelser for ham er ved at fordampe.

Jeg tænker ikke særlig meget på ham. Og jeg orker ikke mere at ”gøre mig til” over for en mand, der har valgt sin kone – det har han aldrig lagt skjul på.

Vi har ikke set hinanden siden sensommeren – nok grundet corona – og siden da har det været ham, der har skrevet sporadisk og meget overfladisk til mig.

Jeg har svaret lige så overfladisk, men vi skrev hverken over julen eller nytåret.

Det, jeg tumler med, er, om jeg skal sige rigtigt farvel til ham? Det synes jeg, vi skylder hinanden efter så mange år.

Vi har dog tidligere i forholdet prøvet at sige farvel flere gange, men er altid vendt tilbage til hinanden (også efter års pause), så vi har faktisk grinet lidt af, at vi aldrig må sige rigtigt farvel, kun holde en pause.

Men denne gang føler jeg det anderledes indeni. Jeg vil ikke mere nøjes. Hvad synes du, Anna? Skal jeg skrive et rigtigt farvel til ham?

Kh,

nummer to 

Kære nummer to

Jeg tror, et afskedsbrev vil være sundt for dig at få formuleret.

Det kan være en vigtig del af processen med at sige helt farvel til det, du har haft sammen med din elsker og ven.

16 år er lang tid, og selv om I måske aldrig har haft et decideret kærlighedsforhold, så har du jo elsket ham.

Nu er du blot nået til et sted i dit liv, hvor du er i stand til helhjertet at træffe beslutning om ikke længere at nøjes med et lunkent af og til-forhold til en mand, som ikke viser tegn på rigtig at ville dig.

Ja, jeg har næsten lyst til at ønske dig tillykke med, at du er nået dertil!

Det kan være så svært at give slip på en relation, vi holder liv i, selv om vi udmærket ved, den ikke er god for os.

Følelser er ikke altid bare noget, vi så let som ingenting kan få til at lystre som tamme hundehvalpe.

Ofte minder de mere om sultne løver, der æder alt omkring sig, hvis vi giver dem lov. Inklusive vores evne til at sige fra.

Jeg tror, at du ved at sige helt farvel i såvel dit hjerte som på skrift kan gå  herfra og ud i livet mere lettet og fri til at møde et menneske, som ikke kun vil elske med dig af og til – men elske dig hele tiden.

Kærlig hilsen

Anna

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.