Brev til Anna Mejlhede: Skal jeg melde fra?

Kære Anna

Vi er en gruppe venner, der har en kulturklub sammen, hvor vi kører til teaterforestillinger, biograf eller lignende en gang om måneden.

Jeg elsker de arrangementer, og føler mig glad og opløftet flere dage efter. Det er altid den samme fra gruppen, der kører, da han er den eneste, der har bil.

Og han har det med at drikke et par glas vin, inden han kører, sammen med os andre – sikkert også fordi han glæder sig til en festlig lejlighed.

Jeg har det dårligt med at køre med ham pga. det alkoholindtag, og jeg har sagt til en af de andre venner i gruppen, at jeg ikke bryder mig om det.

Men hun mener, at det er noget sniksnak, og hun har ikke tænkt sig at sige noget til ham, men hun vil heller ikke droppe vinen.

Jeg kunne selvfølgelig også sige noget direkte ham, men jeg har ikke lyst til at konfrontere ham med, at jeg ikke synes om, at han drikker, inden han kører bil.

Jeg ved jo ikke, hvad hans promille er, og det kan godt være, at den holder sig inden for grænsen, men jeg sidder med uro i maven, når jeg er i den bil.

Nu overvejer jeg at stoppe med at deltage i disse arrangementer, fordi jeg ikke vil køre med ham, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige som undskyldning.

Jeg vil være inderligt ked af at miste dem, men jeg tror, de vil tage det ilde op, hvis jeg siger det lige ud. Det virker som om, at jeg er den eneste, der bekymrer mig om det her.

Jeg kan jo også tage det offentlige til arrangementerne, men det vil også virke underligt, tænker jeg. Åh altså, det er lidt svært, synes jeg. Mon du har et godt forslag til en løsning?

Tøvende hilsner

fra veninden

Kære veninde

Kan du ikke sige lige ud af posen, at du har det bedst med, at I skåler i noget andet end alkohol, når nu en af jer skal køre bil kort tid efter?

Du behøver bestemt ikke andres accept først. At din veninde kalder din uro for “sniksnak” er alene hendes synspunkt. Lad det ikke blive en domsafsigelse over, hvad man kan tillade sig at sige til sine venner.

Selvfølgelig er det lidt af en kunst at få det her vinklet på en måde, så det ikke lyder som om, at du anklager din ven for at være en spritbølle på landevejen. Men jeg er overbevist om, at du godt kan.

Jeg er også udmærket klar over, at jeg kommer til at ligne en meget lang og løftet pegefinger lige nu: Men efter min opfattelse er det vores pligt at gøre opmærksom på, at vin og bilrat ikke hører sammen. “Et par genstande” tager i hvert fald et par timer at brænde af. Så længe lyder det ikke til, at I sidder over glassene.

At du fremover helt undlader at deltage i jeres hyggelige arrangementer, er nok den dårligste løsning på det her dilemma. Hvorfor dog straffe dig selv på den måde? Så er det bedre at tage det offentlige.

Tja, hvorfor egentlig ikke springe på bussen alle sammen? Det ville da forvandle jeres lille before-drink til en hyggeligere og mere afslappet stund for alle. En hvor I uden fare for hverken klip i kortet, biluheld eller uro i maven, kan nyde hinandens festlige samvær.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.