Annas brevkasse
5. april 2022

Brev til Anna Mejlhede: Hvad gør jeg ved min afhængighed?

"Jeg synes godt, at man må have lov til at give los og forkæle sig selv, men jeg har det ikke godt med dette mønster, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal bryde det." Læs denne uges brev til Anna.
Af: Anna Mejlhede
Anna Mejlhede

Foto: Betina Fleron

Kære Anna

Jeg ved ikke, om dette er et spørgsmål for dig, men nu prøver jeg i hvert fald. Jeg lever generelt sundt og spiser mange grøntsager osv., men jeg har det med at falde i om aftenen.

Så ryger der let en hel plade chokolade ned, det kan også være en pose Matador Mix eller to store kager.

Jeg synes godt, at man må have lov til at give los og forkæle sig selv, men jeg har det ikke godt med dette mønster, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal bryde det.

Dadelkugler med kokos hjælper nemlig ikke på mig.

Jeg føler faktisk, at jeg har brug for det. Jeg får det først godt, når jeg får den massive mæthed.

Jeg er rastløs og irritabel om aftenen, indtil jeg får noget sukker. Eller dvs. jeg har det godt, imens jeg spiser det, men så snart jeg har spist det, bliver jeg grebet af dårlig samvittighed og væmmelse ved mig selv.

Det er en ond spiral. Jeg tror, at jeg er afhængig af sukker, og jeg kan mærke, at de mange søde sager ikke gør mig godt, men jeg kan ikke komme ud af det.

Hvad kan jeg gøre?

Hanne K. 49 år

Kære Hanne K.

Jeg tror, at de fleste former for afhængighed handler om en længsel eller smerte inden i os, vi prøver at dulme.

Det kan virke meget nemmere at stoppe noget i munden end at finde ud af, hvad der egentlig gemmer sig bagved trangen. Det største problem ved dine sukkereskapader er, som du selv beskriver, at du har det værre indeni bagefter end før.

Hvordan er dit liv i øvrigt? Har du mennesker tæt på dig, eller sidder du meget alene hjemme i aftentimerne?

De fleste mennesker er afhængige af noget i hvert fald i uoverskuelige perioder af deres liv. Er det ikke ligefrem rusmidler, kan det være mad, sukker, shopping eller overdreven træning.

Det er naturligvis ikke alle typer afhængighed, der er lige skadelige, og du lyder, efter min bedste overbevisning, ikke som en, der står i døråbningen til afvænningsklinikken.

Men jeg tror, det vil gavne dig at finde ud af, hvorfor disse eksplosive behov for sukker opstår.

Meget af det, du fortæller om, kender jeg i den grad fra mig selv. Ligesom dig bliver jeg også overmandet af sukkertrangen ved aftenstide, især hvis jeg sidder alene, er trist eller sidder over en arbejdsopgave, der er kompliceret.

Jeg kan i de situationer såmænd sagtens komme til at indtage langt mere sukker, end de mængder, du her nævner!

For mig er det eneste, der dulmer sukkertrangen at foretage mig noget: Gå en tur, lave noget praktisk, komme ud ad døren – og i det hele taget bryde de følelser, der giver sukkertrang.

Hvis det overhovedet er noget, du kan se for dig, så få en professionel med på råd. Diætist Inger Bols, som SØNDAG bragte et interview med i uge 21 sidste år, har en forfriskende anderledes tilgang til mad, vægt og sundhed.

Måske kunne du få glæde af at kontakte hende?

Nu er du ikke til “sundt slik”, men min erfaring er, at den slags rent faktisk hjælper. At få et afbalanceret forhold til mad, sukker – og hvad ellers vi fylder os med, fordi der er noget andet, vi savner – kan være en lang proces.

Men den bliver mere overskuelig, hvis vi har nogen, der følger med os igennem den.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også