Anna Mejlhede
Annas brevkasse

Brev til Anna: Jeg står ved en skillevej

3. februar 2022
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Jeg føler så stor sorg og skyld over for min datter ved at bryde vores familie op, fordi jeg ikke kan være i det." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna

Jeg er en kvinde på 35 år, som har en datter på tre år. Mit største ønske har altid været at få børn.

Ret hurtigt efter at jeg fødte min datter, følte jeg et meget stærkt ønske om at få et barn mere.

Det første år talte jeg ikke med min kæreste om det. Herefter har jeg ofte givet tydeligt udtryk for mit store ønske.

Han har ved alle vores samtaler været tilbageholdende og givet udtryk for, hvor hårdt han synes, det er at have barn, og at han ikke kan overskue, om han vil have et barn mere.

Jeg har gjort ham opmærksom på, at jeg jo ikke bliver yngre.

Jeg har tre gange taget initiativ til at begynde til parterapi, og det er lykkedes at få ham til at medvirke nogle gange.

Men når jeg ikke sørger for at booke ny tid, så sker der ingenting.

Efter så meget smerte og sorg over vores situation følte jeg for to måneder siden ikke længere, jeg kunne være i relationen.

Uvisheden om fremtiden og min indre følelse af, at han faktisk ikke ønsker et barn mere, var for hårdt.

Jeg fortalte ham derfor, at jeg ikke længere kunne være i forholdet.

Nu til mit store dilemma: Jeg føler så stor sorg og skyld over for min datter ved at bryde vores familie op, fordi jeg ikke kan være i det.

Hun elsker sin far, og jeg ønsker kun, at hun altid vil have et godt forhold til ham. Det gør ondt i mit hjerte, når jeg tænker på, at jeg splitter hendes lille familie op.

Omvendt føler jeg jo også, at min (eks)kæreste med sin beslutning splitter familien op.

Derfor bliver jeg i tvivl om, hvorvidt jeg har taget den rigtige beslutning?

Der er jo ingen garanti for, at jeg får et barn mere selv uden min datters far. Jeg har ingen lyst til at kaste mig ud i et nyt forhold.

Jeg har ikke et fast job eller egen bolig (det er min (eks)kærestes). Jeg har i mange år haft udfordringer med angst, som til tider gør, at jeg sover dårligt og ikke har megen energi.

Bh

”kvinden ved skillevejen”

PS. Du må ikke tro, at jeg ikke er taknemmelig for, at jeg har fået et sundt og raskt barn. Det tænker jeg på hver dag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kære kvinde ved skillevejen

Der vil altid være læssevis af skyldfølelse, og sorg så langt øjet rækker, når et parforhold går i stykker.

Især når der er børn involveret.

Den ”rigtige beslutning” er derfor sjældent en, der lyser os ind i ansigtet, i sekundet vi har truffet et valg.

”Livet leves forlæns, men forstås baglæns,” skrev en kendt dansk filosof engang, og dét er den udfordring, alle livets skilleveje bærer i sig.

Alle valg, vi træffer, har en konsekvens.

Det har det også, hvis du bliver sammen med din kæreste.

Som du beskriver jeres parforhold, lyder det, som om I længe har været helt ude af trit. Spørgsmålet er, om det udelukkende er konflikten omkring børn, der skiller jer ad?

Det kan være svært at finde ind til kernen af, hvorfor vi ikke føler os elsket i et parforhold. Derfor er det ærgerligt, at jeres parterapi kuldsejlede.

Men du kan jo ikke tvinge din kæreste til noget, han ikke vil. Heller ikke flere børn.

Der er altid to sider af et brud. Passivitet eller ligegyldighed, som du fortæller, at din kæreste udviser, er også en slags handling.

Hvis du ikke kan holde tanken ud om at fortsætte livet med ham, så ret din ryg, og løft din pande, og find ud af, hvordan I bedst muligt fortsætter forældresamarbejdet.

Det vigtigste for jeres datters trivsel er vel, at hun har kærlige voksne omkring sig.

To mennesker, som gør, hvad de kan for at bevare respekten og omhuen over for hinanden, også selv om de ikke bor sammen længere. Det kan godt lade sig gøre.

Anna Prip har skrevet bogen ”Elsk din eks,” der netop handler om det svære, men nødvendige i at kunne være skilt på en kærlig måde for ikke at forpeste livet for os selv og vores børn.

At bryde et parforhold, også når der er et barn involveret, er ikke utilgiveligt. Det er heller ikke nødvendigvis den forkerte beslutning.

Det kommer helt an på det grundlag, vi træffer valget ud fra.

En tilværelse uden kærlighed, omsorg og støtte fra det menneske, man lever sammen med, kan de færreste mennesker holde til et helt liv igennem.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.