Brev til Anna Mejlhede: Min gamle veninde

Kære Anna

Jeg havde en god veninde igennem mange år, men på et tidspunkt gled vores forhold ud. Eller rettere jeg trak mig, og det gjorde jeg på en lidt fej måde ved gentagne gange at takke nej med forskellige undskyldninger, når jeg og min familie blev inviteret til frokoster, fødselsdage eller lørdagshygge.

Jeg syntes, jeg havde så meget om ørerne, jeg skulle og måske også hellere ville dengang. Og en dag stoppede opringningerne og invitationerne jo.

Nu er der gået 15 år, og min gamle veninde er dukket op i mine tanker.

Jeg har uden held ledt efter hende på de sociale medier. Jeg har dog fundet hendes voksne datter på Facebook. Og her kommer min tvivl: Kan jeg være bekendt at skrive til hendes datter?

Min veninde kan være død. Der kan være sket så meget. Min mand synes, jeg skal lade være, ikke mindst fordi jeg selv ”droppede” venskabet. Men jeg føler en trang til at mødes og forklare og måske forenes. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Mange hilsner

Lene

Kære Lene

Der kan være så mange grunde til, at et venskab glider ud. Nogle handler slet ikke om, at vi ikke bryder os om hinanden længere.

Af og til flyver tiden og livet bare afsted med os på ryggen, så vi taber orienteringen. Jeg tror, at du skal begynde med at finde ud af, hvorfor du i sin tid trak dig.

Nøglen til, hvordan du griber en eventuel ny kontakt med din gamle veninde an, ligger muligvis gemt her. Var det kun livets syttenhundrede andre spor, der skilte jeres veje? 15 år er umanerligt længe.

Når det er sagt, så er det måske også længe nok til, at I ville kunne tage venskabet op med friske øjne. Jeg studser bare over, at du har brug for at forklare din veninde, hvorfor du i sin tid trak dig.

Det er dit behov, men tror du også, at det er hendes? Hvis du gerne vil tage kontakten op igen, så overvej nøje, hvad du har tænkt dig at stille op med den.

At ringe efter så mange år blot for at ”afslutte ordentligt” skal man være meget forsigtig med. Hvordan ville det føles, hvis nogen pludselig kontaktede dig efter års tavshed blot for at forklare, hvorfor de i sin tid ikke gad dig?

Det kan være svært at bruge den slags information til noget. Især hvis den ikke følges tæt op af en undskyldning. Eller i hvert fald tanker om, hvorfor det ærgrer dig at have mistet et ellers smukt venskab.Hvis du reelt fortryder, at du tabte din veninde på vejen, så synes jeg ikke, at der er noget i vejen for, at du skriver til hendes datter.

Du skal blot være meget omhyggelig med ikke at bruge datteren som mellemled eller boldvæg for dine forklaringer.

Skriv kort og godt, at du leder efter hendes mor, fordi du tænker meget på hende og savner at være i kontakt. Får du ikke svar, så undlad at forfølge sagen yderligere.

I sin tid var beslutningen om at trække dig din. Nu er det op til din veninde, hvorvidt hun vil tage imod den hånd, du rækker hende.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.