Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Jeg vil ikke ligne en forvokset hippie

af Anna Mejlhede 10. marts 2021
Foto: Betina Fleron
"Jeg ærgrer mig over, at jeg i sin tid kom med den falske ros, for hvordan søren får jeg stoppet hendes uønskede gaver?" Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna

Jeg har et lille dilemma, jeg håber, du kan hjælpe mig med.

Sagen kort: Jeg har en sød, ældre svigermor, der er ret kreativ. For et års tid siden fik jeg et hjemmelavet batiktørklæde af hende og roste det vist lidt for meget.

Siden har hun overøst mig i en lind strøm med diverse batiksager, men sagen er, at jeg i virkeligheden slet ikke kan døje batik!

Jeg ærgrer mig over, at jeg i sin tid kom med den falske ros, for hvordan søren får jeg stoppet hendes uønskede gaver? Jeg synes jo også, det er synd, at hun bruger tid og penge på det.

Når vi forhåbentlig godt må samles mere end fem, skal vi holde hendes 80-års fødselsdag, og hun har allerede nu givet mig en bluse – batik selvfølgelig – som hun regner med, at jeg vil tage på.

Men jeg kommer ikke til at ligne en forvokset hippie til en festlig aften! Min mand synes godt, jeg kunne gøre det for hendes skyld, ”så mange fødselsdage er der jo heller ikke tilbage med hende”, som han siger.

Hvad synes du? Er jeg egoistisk og utaknemmelig?

Mvh

Lone K.

Kære Lone K.

Jamen du er da hverken-eller. Du er bare fanget i din egen imødekommenhed, som nu har snoet sig kvælende omkring dig i al sin farverige batikpragt.

Uh … den svære kunst at være ærlig og kærlig på samme tid!

Selvfølgelig roser du et tørklæde, din søde svigermor har lavet til dig, men derfra er det hele ligesom gledet dig af hænde.

Nu tror hun jo (måske med god grund?), at hun bare spreder glæde ved at iklæde dig hendes fantasi og samlede kreative evner. Det er både sødt, kærligt og inderligt velment.

Så ja, det er lidt af et dilemma, du er havnet i, medmindre du er indstillet på at tage et kursus i, hvordan du kommer i kontakt med din indre hippie …

Jeg vil tro, det er en kende for sent at indrømme, at du egentlig ikke er så meget til batik.

Selv om ”når alt andet glipper, så prøv med sandheden” er et godt levemotto, så er det bestemt ikke altid konstruktivt at slynge sandheder ufortyndet (og uredigeret) i hovedet på hinanden.

Men ærlighed rummer den ubetingede fordel, at vi ikke risikerer at få den efter os senere hen som en rasende boomerang, der brutalt omstrukturerer vores hvide, grå og sorte løgne.

Den ærlighed, der bygger på sandhed, er ganske enkelt befriende. Især når den pakkes ind i omhu, omtanke – og kærlighed ikke mindst.

Det lyder, som om der er ret meget af alle delene i din relation til svigermor, så brug det, næste gang hun spørger, om ikke hun skal berige dig med en ganske personlig og original beklædningsdel.

Her og nu tror jeg, der findes en måde at kringle festen på. Noget i din beskrivelse af svigermor får mig til at sige til dig, at jeg synes, du skal tage batikblusen på til hendes 80-årsdag.

Når jeg tør foreslå dig noget så flabet, er det ud fra den tanke, at det jo er din svigermors dag.

Hvis det var din egen runde fødselsdag, var situationen en anden. Så jeg tillader mig at spørge: Sker der noget ved, at du lige til dén fest ifører dig svigermors batik?

Uanset hvad du vælger, er jeg overbevist om, at du nok skal finde en løsning, så du hverken sårer din svigermor eller føler, du bøjer begge ender sammen på dig selv. Hippie for en aften eller ej.

Kærlig hilsen

Anna

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: [email protected].

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.