Brev til Anna Mejlhede: Min bror syntes, min gave var for lille

Hej Anna,

Jeg skriver til dig, fordi jeg synes, du giver nogle gode svar. Problemet ligger halvandet år tilbage. Min svigerinde fyldte 75 år, og jeg var inviteret hjem til dem, men vi var kun mig og deres børn.

Jeg ringede til min niece, om hun havde en idé til en gave, og hun foreslog en lækker bodylotion. Så jeg drog til Holbæk med bodylotion og en stor buket blomster – der var for 300 kr.

Ingen nævnte noget, men et par måneder efter fik jeg en opringning fra min bror. Han sagde, at de syntes, det var lovlig lidt, jeg havde givet (jeg er folkepensionist).

Hans argument var, at vi også havde været ude at spise.

Har jeg været for nærig? Min svigerinde er meget vred på mig, og jeg har ikke besøgt dem siden, men min bror har været her hos mig nogle gange.

Jeg kan tilgive min svigerinde, da hun er lettere dement, men at min bror er af samme mening, har jeg svært ved at tilgive. Jeg har altid haft noget med, når jeg besøgte dem, og jeg har også hjulpet dem i haven.

Hvorfor mon vores sidste år skal være så triste, når vi kunne have så megen glæde af hinanden? Jeg ved godt, det er svært at leve sammen med en dement kone, men han fejler ikke noget. Hvad er din mening om det hele?

Venlig hilsen,
Pensionisten

Kære pensionist,

For det første kan ingen bestemme, hvor meget vi giver gaver for. Om vi så var inviteret ud på en syvretters Michelin-middag på nogens fødselsdag, kan ingen stille krav om, at vores gave så skal matche dét traktement.

En gave må aldrig fungere som en slags betaling for at medvirke i en fest.

Så er det næsten bedre, hvis værten melder klart ud og beder gæsterne betale for sig selv til middagen i stedet for at tage en gave med.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Kan jeg ignorere min mors sidste ønske?

Din bror har såret dig. Det er der slet ingen tvivl om, for selvfølgelig var det en fin fødselsdagsgave, du kom med.

At bevæge sig ud i en længere diskussion med ham omkring det her, bærer til gengæld nok ikke så megen frugt. Jeg tror ikke, han er klar over, hvad hans kritik gør ved dig.

Han har bare hele sit fokus og al sin energi dybt begravet i at tage sig af sin hustru. Jeg tror derfor, at du skal se hans sure kommentar som en ”finke af panden”.

Jeg forstår godt, at du synes, det er svært at tilgive ham. Tilgivelse kommer jo kun i spil, når nogen har trådt på os. Men at tilgive er ikke det samme som at acceptere eller bøje dig for det, din bror siger.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Min mands søster nedprioriterer vores børn

Det er nærmere at øve dig i at give slip på det og se henover din brors tankeløshed – og længere ind bagved.

For derinde bor der ikke en ærgrelse over en gave, men i stedet en sorg over at se sin hustru forsvinde samt en afmagt over ikke at kunne hjælpe hende mere, end han gør.

Men allerførst skal du løfte din pande og sige til dig selv, at du intet har gjort forkert. Du er en kærlig og omsorgsfuld søster og svigerinde.

Hold fast i det! Jeg tror på, at du og din bror kan få en god relation til hinanden igen, for jeg er overbevist om, at han udmærket ved, hvor meget godt I begge har at give hinanden.

Han ville savne dig inderligt, hvis du ikke længere gav ham din kærlighed og dit selskab.

Kærlig hilsen,
Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.