Brev til Anna Mejlhede: Jeg kan ikke overskue det

Kære Anna

Jeg har to børn, der skal til et hav af arrangementer. Jeg har et job, jeg har en mand, og jeg har nogle venner.

Og det med at få vores kalendere til at passe sammen, er noget af et puslespil, foruden at have mentalt overskud til alle de aktiviteter.

Nu har min datters venindes mor så inviteret mig med i deres sommerhus sammen med to andre mødre og deres døtre til to overnatninger.

De går alle i klasse sammen, og jeg ved, at min datter vildt gerne vil med til det her arrangement.

Sagen er bare den, at jeg simpelthen ikke kan overskue det.

Jeg synes, at det er topanstrengende, selv om de andre mødre er søde, men jeg orker ikke at skulle spekulere over, hvad man siger og gør en hel weekend.

Og i forvejen er der hundrede andre ting, jeg burde lave. Jeg har brug for at være alene for at lade op, og jeg synes, at det er belastende og anstrengende at skulle være sammen med især folk, jeg ikke kender så godt.

Jeg ved dog ikke, hvordan jeg kan sige nej til det. Og jeg ved også, at det vil skuffe min datter meget.

Men jeg føler, at jeg presser mig selv til det yderste, når jeg tager med til sådan nogle arrangementer, og det kan min datter også mærke. Hvad gør jeg?

PS. Jeg synes i det hele taget, der mangler accept i vores samfund af, at vi er forskellige, og det er okay ikke at kunne overskue at skulle til så mange arrangementer altid.

Det er som om, at det bare forventes, at man stiller op med et smil, fordi det er jo bare hygge.

Tak for hjælpen.

M

Kære M.

Det kan af og til være nemt at få andre menneskers idéer galt i halsen. De vil os jo ikke noget dårligt med dem. Tværtimod.

Men det som lader nogle op, dræner andre. Også i en grad, så man efter en weekend med mere eller mindre påtvungen hygge, må hjem og sove “samværs-tømmermændene” ud et par uger eller tre …

Når vi har børn, kan der være mange arrangementer, vi nødvendigvis må deltage i, både i skole og fritidsregi.

Også selv om vi egentlig ikke orker det. Jeg tror derfor, at du nøje skal skelne imellem “nice to og need to.”

Kun du kan bedømme på hvilken hylde en weekend, som den du her fortæller om, ligger.

Hvor godt kender du de andre mødre, som tager med? Og ligger din uvilje i virkeligheden også i selve dét set up?

Vores børn fornemmer alt. Især det, vi omhyggeligt forsøger at skjule. Spørgsmålet er, om din datter overhovedet vil hygge sig, hvis alting stritter på dig en hel weekend igennem.

Overvej om kompromiset kunne være, at du og din datter blot er med fra fredag til lørdag?

Det er helt legitimt at finde på en undskyldning, der får den løsning til at glide lettere ned hos de andre mødre.

Hvor ville det dog være befriende, hvis du i stedet kunne lade din mand tage med.

Men det kræver, at vi ikke på forhånd lægger os fast på, at hyggen nødvendigvis er baseret på et særligt køn for at være med.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.