Brev til Anna Mejlhede: Jeg er livsnyder, men min mand vil spare

Hej Anna

Min mand og jeg har et meget forskelligt syn på penge. Vi har begge to arbejde, jeg er pædagog, han er elektriker, og selv om vi har en del faste udgifter, ser økonomien dog meget pæn ud.

Det skal lige siges, at vi har fællesøkonomi. Jeg vil gerne ud at spise, købe en ny trøje, tage på en rejse i ny og næ, men han er så mådeholden!

Sidste gang vi var på restaurant, skulle han bare have det billigste, og da jeg spurgte, om han ville dele en flaske vin, ville han hellere have en almindelig øl.

Når jeg køber en ny ting til mig selv, er det første, han spørger om, hvad det har kostet.

Det er ikke, fordi jeg ikke må, det sidder bare dybt i ham, at det er dumt at bruge unødige penge.

Måske hænger det sammen med, at han er vokset op under ringe kår, og det med, at man ikke rutter med pengene, har sat sig fast. Penge er lig med tryghed for ham.

For mig er mange penge på bankkontoen ikke så vigtigt, jeg kan godt lide at bruge dem på fornøjelser, som kan højne min livsglæde, så jeg vil fortsætte med at bruge penge.

Jeg vil dog meget gerne have oplevelserne med ham, men jeg kan mærke, at han kvier sig ved at ”fyre penge af”.

Når han har det sådan, tager det glæden af oplevelsen for mig også.

Jeg har prøvet at tale med ham om det. Vi er meget forskellige på det punkt, og jeg kan jo ikke lave ham om, men bruge penge og livssnyde – det vil jeg!

Kærlig hilsen

Livsnyderen

Kære Livsnyder

Du har på en måde allerede selv besvaret dit hjertesuk – nemlig at din mands behov for at spare mest muligt ikke skal kvæle din måde at nyde livet på.

Jeg kender flere parforhold, hvor man er uenige om, hvordan pengene bruges.

Grænsen mellem ødselhed og livsnyderi kan være flydende og i dén grad op til fortolkning.

Men der er jo ikke noget hyggeligt over at drikke champagne en lørdag aften, alt imens din mand stædigt sidder og spytter i et glas vand …

Du fortæller, at han ikke blander sig i, hvad DU køber.

Det er i det mindste et godt udgangspunkt. Ellers kan princippet om fællesøkonomi blive så dyb en kilde til konflikt, at det oversvømmer alt andet i samlivet.

Jeg er ikke i tvivl om, at din mands forhold til penge er påvirket af hans opvækst.

Ofte forholder det sig sådan, at dét, man fik for lidt af som barn, kan man ikke få nok af som voksen. Det gælder både kærlighed og omsorg – men også økonomisk tryghed.

Hvad med at booke et møde hos en rådgiver, eksempelvis i jeres egen bank?

Måske kan det hjælpe på din mands bekymringer, hvis I får et eksternt og sagligt blik på, hvad I helt konkret har tilbage, når de faste udgifter er betalt.

Selv om tal kan virke tørre og kedelige, så har de den befriende egenskab, at de kan råbe lidt højere end ubegrundede bekymringer for en overhængende fallit.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.