Brev til Anna Mejlhede: Vi har revet en væg ned - og bliver nu truet med at blive smidt ud af foreningen

Kære Anna

Jeg er så skuffet og desillusioneret. Min mand og jeg var helt parate til et nyt liv i en skøn andelsforening, som vi flyttede ind i for et halvt års tid siden.

Vores børn er flyttet hjemmefra, og vi havde set frem til det dejlige liv, vi skulle have her.

Men vi er kommet fuldstændig skævt fra start. Vi har revet en væg ned i lejligheden, som vi ikke havde tilladelse til at rive ned.

Ja, vi har dummet os, og nu er bestyrelsen i andelsforeningen vrede på os og truer med eksklusion, ligesom kommunen lader vente på sig med tilladelsen – som vi ikke engang er sikre på at få.

Med andre ord har det hele udviklet sig til en kaotisk og stresset situation og slet ikke den glade tid, jeg havde drømt om.

Jeg havde jo set frem til at indrette lejligheden, drikke kaffe på min blomstrende altan og småsnakke med de andre i opgangen. Nu har jeg bare ondt i maven.

Jeg ved godt, du ikke kan hjælpe med det praktiske problem, men mon du har nogle kloge ord til, hvordan jeg tackler min skuffelse?

Og hvordan jeg prøver at trække vejret midt i dette limbo, hvor jeg ikke ved, om vi er købt eller solgt?

Min mand og jeg tackler det vidt forskelligt – han tager det mere køligt, men stemningen mellem os er også blevet presset.

Han siger, jeg tager det alt for tungt, og at det jo ikke er vores børn, der er sket noget med og så videre.

Men jeg kan slet ikke komme mig over, at dét, der skulle have været en glædelig begivenhed, nu er blevet en meget presset situation.

Mvh

Kirstine

Kære Kirstine

Øv, hvor er det ærgerligt med sådan en debut i jeres nye lejlighed.

Imidlertid tror jeg, du skal forsøge at tage en smule af din mands sindsro til dig.

Når der kun er kaos at trække vejret i, bliver det ekstra vigtigt, at du netop gør det. Trækker vejret.

Selv om det lige nu ser ud til, at alle er vrede på jer, varer den slags næppe ved.

Især ikke hvis du og din mand gør, hvad I kan, for at rette op på jeres fejlbeslutninger på en saglig og konstruktiv måde.

Måske kan det også give dig mere ro i maven at få klarhed over de rent juridiske bump, såsom hvorvidt bestyrelsen ligefrem kan ekskludere jer af andelsforeningen?

I den pressede situation, I begge står i lige nu, kan det være sundt at få klarhed over, hvad I kan gøre noget ved, og hvad I ikke kan.

At drukne sig selv i det hele på en gang – også det, du alligevel ikke kan rokke en pind ved – er spild af liv og kræfter.

Nogle gange kan det hjælpe i vores ”problemsortering” at tænke over, hvor på en skala fra 0-10 en udfordring eller uoverskuelig livssituation befinder sig.

Og her kommer din mands nøgterne vurdering på banen igen, for så længe ingen er syge eller døde, så er vi ikke oppe på en 10’er …

Så langt – så nemt? Næppe … for skuffelser er bristede drømme, og skårene fra dem kan være svære at samle op uden at skære sig.

Men selv om dine drømme er krøbet sammen i et meget lille hjørne på en knap så blomstrende altan, så giv ikke op. Skuffelsen må ikke suge al luften ud af dig!

Sæt i stedet barren for dine drømme ned, så den bedre passer i højden til de små spring og tilpasninger, I lige nu må tage for at komme på plads i jeres nye tilværelse.

Og når nu hele balladen har lagt sig, hvad så med at invitere naboerne til kaffe?

Gør det måske i små hold, så de lærer jer at kende som deres nye, imødekommende og rare naboer – snarere end fredsforstyrrende modstandere.

En skæv start er ikke nødvendigvis det samme som en skæv fortsættelse.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede på anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.