Brev til Anna Mejlhede: Hvordan slipper jeg min angst for sygdom?

Kære Anna

I efteråret mærkede jeg en lille knude i brystet og blev ramt af angst for kræft. Jeg valgte at fortrænge det hele i et par måneder, men gik langt om længe til lægen. Hun sendte mig til mammografi og ultralydsscanning. Den lille knude viste sig heldigvis at være godartet, og jeg kunne slappe af.

Men kun lige indtil jeg skulle til undersøgelse hos en gynækolog på grund af uregelmæssige menstruationer. Igen en undersøgelse, jeg havde udskudt, fordi jeg var bange for, om der var noget alvorligt galt. Men igen viste alt sig at være normalt.

Så jeg burde være sluppet af med min angst, men ... nu er jeg bekymret for, om mine mange år som ryger måske har givet mig lungekræft?

Jeg er først i 50’erne, og min fornuft siger mig, at jeg bare skal tage det roligt og slappe af. Men det er, som om jeg ikke selv kan styre tankerne. Der dukker hele tiden nye ting op, som jeg føler mig bange for. Og det til trods for, at jeg ellers har et godt liv med en dejlig familie, gode venner, et godt job og så videre – et liv, jeg ikke vil miste!

Har du forslag til, hvordan jeg slipper fri af al min (urimelige) angst for sygdom?

Kærlig hilsen Bente H.

Kære Bente H.

Jeg er sikker på, at mange vil kunne spejle sig i det, du her fortæller. For hvis det på nogen måde kan være dig en trøst, så er du ikke alene om din angst. Jeg tror, den ligger i os alle, især når man som du (og jeg) er godt og vel midt i livet. Så kan den være mere eller mindre synligt til stede – eller fylde alt for meget.

Jeg er glad for at høre, at du fik taget mod til dig, gik til lægen og blev undersøgt. At fortrænge symptomer risikerer blot at forlænge angsten og forstørre den. Men det lyder, som om disse undersøgelser samtidig har ”åbnet for sluserne” og lukket angsten for at fejle ALT muligt ind. Så hvordan slipper du fri af sygdomsangsten?

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Min kollega nyser hele tiden

Jeg ved, at mange psykologer og terapeuter har forskellige metoder, der hjælper mennesker til at mestre angsten og de myldrende tanker, den avler, gennem kognitiv terapi. Det virker for en del, og det kunne lyde som en mulighed, at du gennem din læge fik en henvisning.

Fra lægelig side har jeg fået bekræftet, at der findes forskellige former for behandling, eksempelvis også gruppeterapi, som mange har virkelig god gavn af. Derudover findes der også forskellige medicinske behandlinger.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Lejligheden stinker af naboens røg

Jeg synes, at hvad du vælger, skal bero på en vurdering af, hvor invaliderende din sygdomsangst er. Min erfaring er, at der ligesom er to grene af angst: Den type angst, der er en naturlig livsledsager, fordi vi i bund og grund alle sammen er skrøbelige mennesker, som lever vores liv med angsten, sorgen og magtesløsheden som et grundvilkår.

Et liv aldeles fritaget for angst tror jeg vil kræve, at vi har et liv helt uden mening og indhold. Uden glæde og kærlighed. Og det er vel så fattigt og indtørret, at det ikke er at foretrække ...

Men angstens ”anden gren”, dén er sværere bare sådan lige at leve med, fordi den kaster så massive og mørke skygger ind over vores liv og forhindrer os i at nyde alt det, vi har. Ja, angsten bliver sygdommen helt i sig selv. Og så har vi på en måde mistet det hele allerede.

Ud af dit brev kan jeg ikke helt vurdere, hvilken ”gren” af angsten du kæmper med. Men jeg tror, at du selv sidder med svaret.

Min erfaring er, at vi kan hjælpe os selv og hinanden til at leve med angstens ”almindeligt menneskelige” tilstedeværelse i vores liv ved at styrke forbindelsen til verden omkring os.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg frygter for hans liv

Jeg hørte engang en psykolog beskrive angsten som en håndfuld jord, vi smider i vandet. Hvis denne håndfuld lander i et lille kar vand, vil jorden grumse det hele til. Men er det en hel skovsø, vi smider jorden i, vil det fylde så lidt, at vi næsten ikke ser det. Med andre ord: Angsten er der i vores liv, men hvor meget den fylder, kommer helt an på, hvad den lander i.

Så kære Bente H. Der er så meget liv og glæde i dig, der kan vide dig ud – ja, som en skovsø! Det skal angsten ikke få lov til at forplumre, så tag mod til dig, og tal med din læge om, hvad der er af muligheder.

Herfra skal du have de varmeste tanker med dig på din vej – og en udstrakt hånd, jeg håber vil minde dig om, at du absolut ikke er alene om at finde ud af at være i livet med al den skrøbelighed og usikkerhed, der ligger i at være et menneske.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.