Brev til Anna Mejlhede: Hvordan bekæmper jeg min angst?

Kære Anna

Efterhånden forstår jeg, der snart er 60, at jeg stort set altid har lidt af angst. Lige fra de unge år har jeg altid været sensitiv, og det lader til, at den uro, jeg oplever til hverdag, ikke er almindelig.

Jeg oplever tingene tungere end andre, og jeg er mere angst, end hvad mine omgivelser ser ud til at mene, er normalt.

Da jeg kom i 40’erne, erkendte jeg problemet og har siden da med mellemrum gået i forskellige former for terapi. Senest har jeg lært nogle mindfulness-teknikker.

Men jeg føler ikke, der er noget af det, der hjælper. Jeg gribes stadig af angsten for at falde ned i mørket, hvor alle de negative tanker fylder.

De fylder ikke så meget, at jeg ikke kan klare hverdagen (jeg er single efter en skilsmisse for mange år siden), men det føles frygteligt smertefuldt.

Jeg synes jo, jeg har forsøgt alt, men uden gode resultater. Og penge koster det jo også. Har du et godt råd til mig? Piller vil jeg helst undgå.

Kh

Stella

Kære Stella

For det første vil jeg sige til dig, at det er svært at snævre helt ind, hvad der er almindeligt, når det handler om angst.

Angsten og mørket, den trækker med sig, er fællesmenneskeligt gods og dermed ikke noget, der gør dig hverken mærkelig eller umulig. For den er en del af at være menneske.

Min erfaring både som præst – og som et menneske, der jævnligt selv mærker angsten kravle mørk og kvælende igennem sig – er, at det hjælper, når vi styrker forbindelsen til verden omkring os.

Jeg har før nævnt her i brevkassen, at angsten kan minde om en stor håndfuld snavs, vi smider i en balje vand.

Dernede slører den det hele til, men tager vi samme håndfuld og kaster den i en sø, vil det fylde så lidt, at vi næsten ikke ser det.

Med andre ord: Angsten er der i vores liv, men hvor meget den fylder, kommer helt an på, hvad den lander i.

Jeg tænker derfor på, om det kunne hjælpe dig at være lidt mere sammen med andre?

Du nævner, at du er single, men måske har du et par gode venner, du kan have gavn af at være mere sammen med?

Samværet med andre mennesker ilter os, og har du nære fortrolige, kan du måske vende det, der tynger dig i livet, med dem.

Det er også min erfaring, at naturen kan noget særligt. Jævnfør mit billede fra før har naturen evnen til at udvide vores perspektiv, fordi vores egne mørke tanker således lander i noget, der er større end os.

Du skriver heldigvis, at du sagtens kan klare hverdagen uden at lade angsten styre den. Det er et virkelig godt tegn!

Så måske har noget af det, du hidtil har gjort for at håndtere din angst, hjulpet mere, end du tror? For hvis først vi danser blindt efter angstens tromme, kan det blive svært at finde sin egen rytme i livet.

Mange psykologer og terapeuter har forskellige metoder, hvormed de hjælper mennesker til at mestre angsten og de myldrende tanker, den avler, gennem kognitiv terapi.

Så måske giver det alligevel mening at prioritere samtaler med en dygtig psykolog?

Alt efter hvordan du har det med folkekirken, har du også mulighed for at henvende dig til din lokale sognepræst for en eller flere samtaler.

Det er ganske gratis, og præster er vant til at tale med mennesker i alle livssituationer. Også når det handler om ens forhold til livet i sig selv – og ikke kun de religiøse aspekter af det.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.