Brev til Anna Mejlhede: Hvor er høfligheden?

Kære Anna

Jeg bor i et seniorbofællesskab, hvor gennemsnitsalderen på beboerne er 74 år.

Mange er alene, og da jeg er rimeligt godt gående, tager jeg dagligt en tur rundt i bofællesskabet for at få en lille snak med bofællerne.

Her er mit spørgsmål: Jeg er på besøg hos en bofælle og hendes telefon ringer. Hun tager telefonen og taler så videre i telefonen.

Jeg går selvfølgelig igen, da jeg ikke har lyst til at høre hendes samtale. Hvad ville du gøre i mit tilfælde? Gå eller blive?

Tak for det dejlige SØNDAG, som vi har abonneret på i mange år.

Vi læser nogle af de bedste artikler og slutter altid dagen med en kryds og tværs.

De bedste hilsener

LM Roskilde

Kære LM

Som jeg læser dit spørgsmål, handler det om den forlegenhed, vi sætter vores gæster i, hvis vi taler i telefon, mens de er der.

Det kan føles ubekvemt at overhøre en privat telefonsamtale, man ikke selv er en del af. Jeg ville nok også vælge at nikke høfligt og gå ud af rummet.

Mit modspørgsmål til dig er, om det her kun udspiller sig, hvis du kommer uanmeldt på besøg hos dine bofæller?

Eller sker det også, hvis I har en aftale?

Når vi har besøg, er det høfligst enten at undlade at tage sin telefon eller afslutte opkaldet hurtigt ved at sige, at man har besøg, men ringer tilbage om lidt.

Naturligvis kan et opkald være af en sådan karakter, at man bliver nødt til at tage samtalen her og nu.

Ja. Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvor høfligheden skal sætte sig til rette, når vi i vores digitale tidsalder så let som ingenting kan være til stede flere steder på én gang.

Mere nærværende gør den mulighed os nok ikke.

Kærlig hilsen

Anna