Brev til Anna Mejlhede: Hjælp! Pensionistlivet venter forude

Kære Anna,

Min mand og jeg har et mangeårigt godt ægteskab. Jeg har altid været den udadvendte af os, mens han har været den klassiske, praktiske mand, der har vedligeholdt hus og have og fulgt vores tre børn til sport og musik og andre aktiviteter.

Når det gælder kontakten til venner og familie eller at tage initiativ til ferier og kulturelle oplevelser, er han mest fulgt i kølvandet på mig.

Børnene er for længst flyttet (langt) hjemmefra, og nu varer det ikke længe, før både han og jeg stopper på arbejdsmarkedet.

Jeg glæder mig til at blive ­pensionist, for jeg har gode ­veninder, jeg mødes med, og jeg er også med i en lokal vandreklub. Men hvad med ham – hvad skal han bruge al den tid til?

Jeg har forsøgt at tale med ham om mine bekymringer, men det er, som om han ikke rigtig kan se problemet.

Jeg frygter, det kan blive en gevaldig nedtur for ham, hvis han tror, at han bare kan tulle rundt derhjemme i hus og have og få dage, uger, måneder og år til at gå med det.

Han hviler godt i sit eget selskab, men hvis han får helbredsproblemer eller på anden måde går i stå, er jeg bange for, at hans manglende aktivitet kan betyde noget for vores gode ægteskab.

Jeg skal jo også næres, når jeg ikke arbejder mere.

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan gøre mere for at forberede ham på ”den tredje alder”? Eller skal jeg bare vente og se, hvad der sker?

Kærligst,
Merete

Kære Merete

Det kan være mere end svært at få andre mennesker til at tage stilling til et problem, de overhovedet ikke selv kan få øje på.

Jeg kan sagtens følge dig i dine bekymringer, men jeg tror ikke, du får ret meget ud af at blive ved med at udpensle dem for din mand.

Til gengæld tror jeg, det er klogt og omsorgsfuldt af dig, at du fortsat selv tænker over, hvordan du kan støtte ham i at opdyrke nye ”livslandskaber”, når han en dag indser behovet.

Problemet lige nu er, at skønt du har øjne og ører åbne overfor, hvad al den pludselige frihed også kan gøre ved et menneske, så kan du ikke tvinge din mand til at få øje på de samme scenarier.

Med andre ord: Du kan ikke forberede din mand på ”den tredje alder”. Det kan ingen andre end han selv.

Hovedsagen er, at du er i den alder sammen med ham.

Selv om du måske er bange for at få roterende pip, hvis nu din mands tilværelse efter pensionen udelukkende skal rotere omkring dig, så brug den kærlighed og fortrolighed, I har imellem jer til at hjælpe ham den dag, han ikke længere bare kan ”tulle rundt” selv.

Lige nu hører han kun dine bekymringer som baggrundsstøj, og det er ærgerligt, for jeg tror, at du har fat i noget sandt.

”Sandheden er ilde hørt,” siger nogle. Men det er den kun, hvis den enten ikke udspringer af kærlighed – eller af den omhu, der ligger i at tilpasse den efter sin modtager.

Jeg er sikker på, at du både har megen kærlighed og omhu i relationen til din mand.

Brug det hele til at komme ham i møde med dine forslag den dag, han er klar.

Kærlig hilsen,
Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.