Brev til Anna Mejlhede: Hjælp - nytåret truer!

Kære Anna

Selv om der er et godt stykke tid til nytår, er den aften allerede begyndt at nage mig.

Min mand og jeg har haft for tradition at fejre den hjemme hos os selv sammen med mine to nære veninder.

Min mand drikker ikke og er i det hele taget ingen festabe, så for mig er det hyggeligt at have de to festlige indslag på besøg, da de begge, ligesom jeg, også kan blive lidt nytårsberusede.

Men i starten af året smed min mand en bombe: Han har ikke mere lyst til at fejre nytåret med den ene af mine veninder.

De to kvinder kender kun hinanden gennem mig, og hende, han ikke vil se mere, bor ikke i Danmark til hverdag. Den anden veninde er nærmest en del af vores familie.

Den umiddelbare grund til hans pludselige udfald var, at han syntes, hun havde opført sig uansvarligt under coronakrisen ved at flyve til Danmark, selv om hun overholdt alle retningslinjer.

Gået på klingen af mig kom det frem, at han også synes, hun har været alt for meget mange af årene.

De har dog aldrig skændtes eller noget, så jeg var helt i chok, for min mand ved, hvor meget denne veninde betyder for mig.

Vi er utrolig tætte, og jeg synes, hendes excentriske opførsel er charmerende – hun er aldrig tarvelig over for andre, men har bare en lidt speciel måde at gebærde sig på, hun ”fylder lidt meget i rummet”, kan man sige.

Min anden veninde holder også meget af hende.

Min mand og jeg skændtes, og jeg fik sagt, at jeg hellere ville fejre nytår med dem end med ham, hvilket er problematisk, da vi har årsdag netop den aften – vi har kendt hinanden i 22 år.

Vi har ikke snakket om det siden, og jeg er vist gledet lidt af og har i flæng nævnt noget om nytåret med dem som det mest naturlige i verden, hvilket han ikke har opponeret mod siden.

Men hvad gør jeg, hvis han stadig mener det? For jeg mener også stadig det, jeg sagde – men kan jeg godt tillade mig at fejre nytår uden min mand?

Kh

Fru Frus

Kære Fru Frus

Hvordan nytåret fejres, og især med hvem, kan nemt blive en kilde til uenighed. At du og din mand deler jer op denne aften, kan jeg som sådan ikke se noget galt i.

Men hvem vil din mand i så fald dele nytåret med? Det undrer mig nemlig, at I altid har holdt nytårsfest kun med dine venner.

Har din mand ikke nogen, eller har I altid som en selvfølge valgt dine veninder denne aften?

Selvfølgelig skal du blive ved med at være sammen med dine veninder, hvad enten din mand kan lide dem eller ej!

Men jeg tror ikke, du får noget godt ud af at tvinge ham til at holde nytårsaften, præcis som I plejer. Hvor hyggeligt bliver det lige, hvis din mand sidder og skumler hele aftenen?

Kunne I ikke udvide festen og invitere nogle flere venner med? Det kan sagtens bløde stemningen op, så din lidt excentriske veninde ikke får lov til at fylde det hele.

At bo sammen med et andet menneske vil altid være en dans på kompromiser. Indimellem også en klumpet og uskøn en af slagsen.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.