Brev til Anna Mejlhede: Har min datter en midtlivskrise?

Kære Anna

Min datter på 53 vil pludselig skilles fra sin mand! Det er kommet som et chok for os alle, selvfølgelig især for min svigersøn, som vi har et nært og tæt forhold til.

Og hun har i samme moment fået en ny kæreste, en noget ældre mand, der bor i den anden ende af landet.

Alle i hele familien er meget forundrede over, hvad der foregår, da ingen havde set nogen tegn på, at tingene gik dårligt.

Min datters tre børn, der alle er i starten af 20’erne, kan slet ikke genkende hendes nye jeg, og de er meget kede af det. Og vi synes, det er særligt synd for børnenes far, der nu ikke på samme måde er en del af vores familie.

Er det mon bare en fase, hun skal igennem – en slags midtlivskrise? Og hvordan skal vi som hendes forældre reagere på det, så vi hverken skubber min datter eller vores børnebørn fra os?

Og bør vi helt droppe kontakten til børnebørnenes far, som har været som en søn for os i snart 30 år?

Jeg håber, du kan give os et godt råd at gå videre med, for vi er frygtelig ulykkelige over situationen.

Mange kærlige hilsener

Merete

Kære Merete

De færreste af os går glat og ukompliceret gennem livet uden bump og fejltagelser.

Sat på spidsen vil jeg næsten sige, at livet er én lang krise, fordi det består af så mange afgørende vendinger og overgange, der hver især kalder på, at vi vender os om og reflekterer over, hvorfor vi handler, som vi gør.

Selv om vi kunne ønske det anderledes, kommer vi jævnligt til at tage beslutninger, vi senere fortryder.

For det er nemmere at se det samlede billede i bagklogskabens skærende lys, end i det øjeblik, vi står med følelserne presset helt op i halsen.

Selv om jeg sagtens kan forstå, at I har lyst til at ruske jeres datter ud af hendes beslutning, så grib det an ved at møde hende med omsorg.

Hvad jeres datter beslutter sig for, kan I som sådan ikke få hende fra, men der er intet i vejen for, at I tager en god snak med hende.

Spørg helt enkelt, hvorfor hun bryder op?

Hvad er der på spil for hende? Er det alene, fordi hun er blevet forelsket, eller ligger der nogle helt andre overvejelser og kampe bag hendes pludselige ønske om så drastisk et sporskifte i sit liv?

Hvis I holder jer åbne og interesserede i, hvad der sker i jeres datter, bevarer I dialogen.

Hvad jeres svigersøn angår, må det være op til ham og jer, på hvilken måde I holder kontakten. Alene det, at han er far til jeres børnebørn, giver jo en naturlig berøringsflade.

Jeg synes bestemt ikke, I skal droppe kontakten helt!

Måske viser det sig, at denne midtvejskrise, som jeres datter står i, er en fase, hun vågner fra.

Måske lige så brat, som hun væltede ind i den. Men det er ikke sikkert, at samlivet med jeres svigersøn bliver genoprettet af den grund.

Det kræver lidt af et overskud af den vragede part at sætte sig pænt til rette i kulissen af sit eget ægteskab og bare vente på, at orkanen, der ruskede det hele fra hinanden, har raset af.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.