Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Datteren hænger altid over os

af Anna Mejlhede 14. april 2021
Foto: Betina Fleron
"Jeg har også fået at vide, at jeg ikke engang må ryge en enkelt cigaret udenfor, når datteren er der, fordi hun er meget bange for røg." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna

Jeg har en god veninde, jeg har kendt i mange år. I dag er vi begge omkring de 50.

Jeg har voksne børn og er fraskilt, hun har kæmpet for at få børn og har en enkelt datter på 13 år, hvor faren slet ikke er inde i billedet.

Mit problem er, at datteren altid hænger over os, når vi ses.

Og jeg synes, min veninde tackler både dette og hende helt forkert. Da hun var 12 år, kunne hun stadig finde på at sætte sig på sin mors skød og hviske hende noget i øret, mens jeg var på besøg.

Jeg har også fået at vide, at jeg ikke engang må ryge en enkelt cigaret udenfor, når datteren er der, fordi hun er meget bange for røg.

Jeg savner en aften med vin og voksen­snak med min ellers dejlige veninde, men hun har svært ved at gå fra datteren om aftenen – så gammel er pigen trods alt heller ikke.

Og min veninde beder hende desværre ikke om at trække ind på værelset og f.eks. se en film, når jeg er på besøg, nej, hun skal være med til alt.

Jeg er træt af det og har lyst til at sige til min veninde, at jeg ikke mere vil spilde en lørdag aften med hende/dem, men at vi fremover måske bare kan gå en tur om søndagen.

Er det mig, der har misforstået noget? Hvad synes du, jeg skal gøre?

Mvh,

En frustreret veninde

Kære frustrerede veninde

Det lyder, som om du venter på, at din veninde skal gætte sig til, hvad der frustrerer dig, når I er sammen.

Men det tror jeg ikke, hun kan. Heller ikke lige så indlysende, det kan se ud for dig og mig, som læser dit suk her.

Du og din veninde befinder jer vidt forskellige steder i jeres liv, og det kan i sig selv være en udfordring for et venskab.

Jeg husker selv, hvor malplaceret jeg syntes, det var, at mine to bedste veninder, som ikke selv havde børn, dengang jeg fik min datter, kom på barselsbesøg med rødvin under armen, så vi rigtig kunne sidde og hygge os.

Men dér sad jeg omtåget af hormoner i en stol og ammede …

Uden at være ekspert på børn og opdragelse så lyder den relation, din veninde og hendes 13-årige datter har, ikke himmelråbende mærkelig.

Børn er forskellige og forældre ligeså. Tænk på, at de to har vænnet sig til et liv tæt op og ned ad hinanden.

Din venindes datter er det fikspunkt, alt andet i hendes liv roterer omkring.

Måske især fordi hun er helt alene om forældrerollen.

Hvis datteren stadig som 18-årig sætter sig på skødet af sin mor og hvisker fortroligheder, mens der er andre til stede, ville jeg straks være mere bekymret.

Det er nok en dårlig idé at sige, at du ikke længere gider ”spilde en aften” sammen med din veninde.

Fortæl hende hellere lidt af det, du skriver i dit brev her.

Nemlig at du savner venindetid! Timer, hvor det bare er dig og hende, som er i centrum.

Mit forslag vil være, at du insisterer på, at din veninde kommer over til dig en aften, i stedet for at I altid er hos hende.

Således får I lige nu bedst plads til det, I to har sammen.

Hjælp hende gerne med at finde en, som i mellemtiden kan være hjemme hos datteren, for det er vel ikke helt umuligt?

Kærlig hilsen

Anna

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: [email protected].

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.