jul
Stil

DIY: 3 fine minikranse til julebordet

21. november 2017
af Bente Halkjær
Foto: Kira Brandt
Små fine koglehjerter som dør- eller vinduespynt, søde hjerter af bær til juletræet eller en lille krans ved hver kuvert på julebordet. Her får du 3 fine minikranse der både er smukke at se på og nemme at lave

3 FINE MINIKRANSE TIL JULEBORDET

Hjerter af bær De ser søde ud på grene i en vase, på juletræet og i vinduet, de små hjerteformede kranse med bær.
https://imgix.femina.dk/1746-minikranse-1.jpg
Sådan gør du Træk røde bær fra kristtjørn eller virginsk vinterbær på et stykke blomstertråd eller ståltråd, som du trækker perler på en snor. Form kransen til et hjerte, og vikl enderne af tråden sammen. Sæt snor i, og hæng hjertet op.
Lille koglehjerte Koglehjerter holder sig smukke hele julen og kan endda gemmes. Her har vi bundet små ellekogler på et hjerte i kraftig ståltråd.
https://imgix.femina.dk/1746-minikranse-2.jpg
Sådan gør du Læg lidt kogler på kransen nederst, og vikl tynd blomstertråd omkring for at fæstne dem. Læg lidt flere kogler på, så de vender i samme retning som de første kogler, og vikl også dem fast. Fortsæt, til du når hjertets top, og gentag med den anden halvdel. Bind til sidst et rødt bånd omkring hjertet foroven, og bind en kvist kristtjørn ved.
LÆS OGSÅ: 7 smukke kranse du selv kan binde Pynt tallerkenerne En lille krans ved hver kuvert er fin og enkel pynt på julebordet.
https://imgix.femina.dk/1746-minikranse-3.jpg
Sådan gør duForm et hjerte i den ønskede størrelse kraftig ståltråd eller elefanttråd. Bind stedsegrønne kviste på hjerterne, for eksempel tuja, ceder og taks. Du kan også binde små kviste med lærkekogler på hjertet. Eller du kan vikle et stykke tynd blomstertråd i bunden af hver kogle som en stilk – så er det nemmere at fæstne koglerne til kransen LÆS OGSÅ: 8 dekorationer til en grøn jul

Læs også